Follow Me on Pinterest
Viser opslag med etiketten Tidsfordriv på den mindre sjove måde. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Tidsfordriv på den mindre sjove måde. Vis alle opslag

22 maj 2008

Udlugning i bogreolen

Det har kostet mig 2 dage og en del muskelømhed i nakke/skulderregion, at få alle bøger ud af 15-20 løbende meter reolplads, og få dem klapset fri af støv, sorteret i bunker og sat op igen udfra forskellige kriterier og systemer, selvfølgelig efter at have vasket hylderne grundigt rene først. Dernæst blev den allerstørste bunke hældt i sønnens cykelvogn, klar til at en eller anden gider at køre dem til genbrugsstationen, og den næststørste bunke sat til side til genbrugsbutikken i byen. Så var der den mindste bunke tilbage, den kom retur på reolen igen til de andre heldige bøger, fordi det trods alt var nogle ret gode bøger.
Resultatet af anstrengelserne er lys og luft mellem bøgerne, i ren feng shui ånd, og med plads til familiens klenodier hist og her, men fremfor alt har det skabt et overblik over hvad vi har på hylderne.

18 april 2008

Et larmende helvede


Da ungerne var små, lavede vi gerne ting i ferier og på fridage, som de ville synes om, og indimellem tilsidesatte vi også vores egne behov og ønsker, fordi vi syntes det var vigtigt, at give vores børn nogle sjove oplevelser. Det var mest når vi var i diverse sommerlande med vand, forlystelsesparker (med undtagelse af Disneyland i Paris og i L.A., de var for fede! - faktisk også Legoland) at vi gik og glædede os til, at børnene voksede fra det og fik andre interesser.
Tænker meget på det her i storebededagsferien, hvor der traditionelt er Dølle Fjelle Musse-Marked lige i nærheden, og hvor vi i rigtig mange år har været tvangsindlagt til at bruge mindre formuer på kørende forlystelser af 10 sekunders varighed, og timer på at stå i kø i et inferno af dunkende, øresønderrivende høj teknomusik. Et nogen gange støvet, oftest mudret, men helt sikkert altid et larmende helvede, vi ikke kunne komme hurtigt nok hjem fra... men den gik jo ikke. Drengene var ellevilde!
Har netop kørt den yngste derud, og var glad for den alder han har nået. Var glad for at tage hjem og plante mine krukker til, og for at være i fred.

03 marts 2008

Besøg af spansk gymnasieelev

Kan man ikke få denne padde til at bevæge sig??

Har haft noget travlhed de sidste par dage, fordi vi skal have en spansk pige boende i en uge, og vi har gjort et værelse fint istand til hende. Samt nærmest alle de steder i huset, hvor vi længe har været bagud med renoveringerne, og hvor man må gå ud fra, at hun vil komme. Gælder herefter om, at holde spansk pige væk fra mindre pæne steder, så hun kan fortælle noget godt om os i Spanien, man kunne måske sige, at det handler om Danmarks ære. Lidt.