Follow Me on Pinterest
Viser opslag med etiketten genbrug. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten genbrug. Vis alle opslag

23 april 2013

Genbrug, krystalkugler og en lille elefant fra Ceylon

 
Denne lille sølvplet holder fandt jeg i en genbrugsbutik forleden, den måtte selvfølgelig med hjem.
 


Formentlig har den været brugt til pen og blæk, den lille beholder foroven bruger jeg til lys, men har nok oprindeligt været til blækhuset. Jeg har sat mine 2 små krystalkugler på træfødder og en lille elefant på skålen.






Hvis man vasker sine krystalkugler i vand bestrålet af fuldmånens skin, holder man ævl og kævl og strid fra døren i familien. OK, jeg tørrer dem da af jævnligt men det med fuldmånen er jeg aldrig kommet til.
 
 
Det er nok derfor det ikke har hjulpet stort, LOL
 
 


Elfenbens elefanten har jeg købt på en af mine mange ture til Sri Lanka.
Den er et meget kært minde, dengang hed landet Ceylon og det forkom mig at være paradiset på jorden.

 
Kram Helle





02 december 2011

Romantisk julepynt med genbrugsengle

Englebasserne er et genbrugsfund fra forleden dag. De hang på en snor som en slags englebasse-guirlande og det er også rigtigt sødt i et vindue eller på et vitrineskab.


Men man kan også pimpe et gammelt skilt med rosa maling, en gammel kniplingskrave og binde en englebasse fast til skiltet med et fint silkebånd.


Faktisk perfekt i børneværelset?



Eller binde en nylonsløjfe fra en gaveemballage omkring maven og hænge den på en krog.

Eller finde en lille ramme der dekoreres med endnu en fin engel, et gammelt blondebånd og en smuk broderet flakon.



Jeg har oceaner af blonder, flæser, kniplinger og diverse andre smukke ting liggende.
De skal frem i (jule)lyset og bruges, skal de!




Posted by Picasa

24 oktober 2010

Sjarmerende Jule-bog

Juleforberedelser er mange allerede gået igang med, kan jeg se rundt omkring på bloggene. For genbrugs-elskere er Ellen Dyrops bog Sjarmerende Jul ren inspiration når man vil anvende genbrugsting i hjemmets juledekorationer.

Hun har udgivet den på Gyldendals, og har en boglancering i Oslo d. 27/10, hvis du skulle være på de kanter. Det ville jeg personligt gerne have haft lejlighed til.


                                   http://www.blaiboka.no/index.php?isbn13=9788205399082#/0
                       Klik på linket så kan du bladre lidt i bogen!

Ellen skriver den skønne blog http://www.charmerendegjenbruk.blogspot.com/ . Et besøg hos hende er altid en glæde! 

Jeg undskylder mine manglende evner til at fatte hvorfor mit sædvanlige "linksystem" ikke virker, kan det være fordi skabelonen har sit eget? Nogen der ved det?

31 juli 2010

Vintage gallakjole

Jeg blev helt skudt i denne flotte 80ér kjole, som jeg fandt på et loppis i Sverige. Hvor fin prinsessen må have været i denne drøm af en silke og tyl og i den sarteste lavendelfarve.






I en skotøjsæske lå de lange handsker, et par sko i samme farve, et par ørenringe og et silkebånd til halsen.





Og jo, jeg syntes jeg var rimelig heldig med fundet!!











28 juli 2010

Gedde-sakse fra Sverige

Kan du gætte hvad der lå i denne fine lille gråmalede trækasse, som jeg fandt på vores lille loppe-indkøbstur i Sverige?

Ikke? Nå pyt, det kunne jeg heller ikke, men det er faktisk en kasse til gammelt fiskegrej, og indeni lå 4-5 gedde-sakse sirligt bundet op på slidte træklodser.


Man dyrkede sin jord og levede af hvad der groede i den, man holdt høns, køer, får og svin, man fiskede selv sine fisk i søen og man lavede selv de redskaber, der skulle bruges i arbejdet med at sørge for mad, klæder og husly til familien. Når redskaber, tøj og linned var slidt op eller gik i stykker, blev det repareret.

En tiltalende livsform, men desværre også en glemt og overset livsform. På trods af krisen lever vi i et overflodssamfund, hvor smid-ud-og-køb-noget-nyt filosofien florerer i bedste velgående, og når noget ikke duer mere så ryger det lukt i containeren. Mon vi nogensinde bliver klogere?



Jeg er ikke bedre selv, det må man ikke tro, men man mestrer heller ikke længere de kompetancer, der dengang var livsnødvendige. I stedet jager vi rundt for at tjene penge til at købe flere ting, vi kan smide ud til næste år. Den kompetance er vi til gengæld rigtig gode til.


Da min yngste søn sad ved den svenske sø og fodrede ænder (med marshmallows !!#¤?, men det glemmer vi lige et sekund), kunne jeg for det første ikke lade være med at fotografere mit smukke barn og hans stjernestund, men jeg kunne heller ikke lade være med at længes efter en lidt mere enkel livsstil.



Marshmallows, helt ærligt så var de vilde med dem! De er skøre, de svenskere!!

26 maj 2010

Skøn lysekrone

Denne skønne lysekrone fik jeg på sidste loppemarked for en fald 5-krone. Det var regnvejr og ingen gad se til dens side..... synd ikke???









12 maj 2010

Lys i det mørke maj vejr!

Vi tog forsatsvinduerne af allerede i april (de 2 dage vejret var fint - og hvor vi troede på det) og satte dem i kælderen.

Det var den største fejltagelse i kvartalet indtil nu, hvor vi stadig fyrer for gråspurvene og går rundt i thermotøj og strikkede sokker, medens det stormer udenfor og regnen styrter ned.





Så har man da brug for lidt lys i mørket!





Hvilket jeg fandt på dette vidunderlige sted Chandeliers by Madeleine Boulesteix





Lysekroner lavet af gammelt husgeråd, loppefund og fantastiske prismer, kæder og dimser.





Man bliver så glad af at se på denne kreative dames frembringelser.





Kan næsten ikke se mig mæt på billederne





Håber også I fik løftet humøret nogle grader!







http://

30 marts 2010

Such a little sweetie



Forleden på genbrugspladsen stod et par ældre herrer og læssede ting og sager over i containeren med "brændbart". Og da denne lille cutie-pie var ved at ende samme sted, spurtede jeg over og fik reddet den fra sin grumme skæbne.




Den har den fineste pastelgrønne farve i denne verden




.....og de fineste rundede former tilmed! Nu står den i butikken og er så velegnet til at stille andre søde ting på.




Desværre havde vi ikke tid til at blive stående og redde endnu flere guldkorn, men jeg nåede at få en anden endnu skønnere ting, og den viser jeg en anden dag!

28 februar 2010

Hvad jeg fiskede op af rodekassen

Nu har jeg fået vasket og sorteret lidt i de klude, jeg fiskede op af rodekassen på vores genbrugstur i forrige uge (og lidt andet fra turens andre butikker).

2 viskestykker lydende navnet Gunnel (?), rigtigt fine og kraftige.






En megastor drejlsvævet serviet med monogram som jeg tror jeg vil sætte stropper i til et viskestykke.





Et fint stribevævet viskestykke kan man aldrig få nok af.






...og et gammelt håndvævet viskestykke med monogram skal altid med mig hjem







Broderet langt kommodestykke, lidt defekt i frynsekanten men man kan bruge dele af det broderede linned i andre sammenhænge. De kreative, altså!





Fantastisk flot rund, broderet dug! Den havde lidt rust, derfor var den forvist til rodekassen i kælderen.





Der var 2 agramaner som skal bruges til polstring, eller måske rundt om nogle broderede puder.





Dette lillebitte pigeforklæde var så sødt. Jeg har noget med gamle, store hvide forklæder med smæk. Viser nogle flere en anden dag, men jeg elsker dem og vil lave nogen til butikken af gammelt, kasseret linned og mellemværk.




Her er mit elskede forklæde! Egentlig synes jeg det er lidt råt også! De er simpelthen så fine og romantiske, jeg bruger dem nogen gange selv inde i butikken.






Gammelt kobber, hold øje med det! Jeg fandt dette eksemplar til en meget billig penge, og den pynter nu i køkkenet med en plante i. Vil starte en samling af gamle kobberpander og gryder og hænge op. Ikke på væggen, men fra loftet.






11 december 2009

Lidt stemninger fra butikken




Her er nogle billeder fra butikken, taget idag inden jeg skal på arbejde og tjene penge. Håber en dag det kan løbe rundt, så jeg ikke behøver at tjene penge andre steder end i min butik.





Egentlig har den slet ikke noget navn, butikken. Ej heller har den nogen faste åbningstider, det kunne måske være en start på nogen indtægter!?




Foreløbigt kalder jeg det showroom for min webshop... den skal iøvrigt også have en kraftig make-over een af disse dage. Må nok investere i et mobilt bredbånd, så jeg kan blogge og shine min webshop op, medens jeg passer min butik og de kunder der kommer forbi.





Jeg har egentlig så mange planer, det er kun tiden der ikke rækker.





Det er alligevel dejligt at have nogle mål og nogen planer at arbejde henimod!




Hav en dejlig weekend!