Follow Me on Pinterest
Viser opslag med etiketten pirettehuset. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten pirettehuset. Vis alle opslag

02 august 2009

Outstanding vintage

En dame mailede mig om jeg ville købe noget gammelt linned af hende. Hun sendte mig et par billeder af hjemmevævede lagener og gamle dynebetræk med mellemværk og monogrammer.

Alt rigeligt til at jeg havde lyst til at køre hen til hende og se mere....




Jeg har dårligt kommet mig over det endnu!





Udover det fantastiske linned, gået i arv fra forældre, tanter og bedsteforældre, var der også disse underskønne beklædningsstykker fra en svunden tid, hvor gedigent håndarbejde var en selvfølgelighed.





Man ønsker kun at krybe i det, og ønske man havde en alkove med hø i og tunge dyner.





I det mindste for en times tid, hvad alkoven angår!





Timevis af arbejde er lagt i disse stykker brudeudstyr, det er så rørende at tænke på.



Der var flere underskørter, korte og lange. Lige til at bruge i det 21énde århundrede af dem, der tør!




Jeg lovede at tage nogle billeder af et par af kjolerne, for det havde hun ikke nået. Den ene blev syet til et bryllyp.









Stoffet falder tykt og flot og kommer slet ikke til sin ret på de billeder jeg tager. Hvorfor er det så svært at fotografere tøj?. Mente det ville hjælpe at anskaffe mig en gine, men kjolen var for smal om livet og kunne slet ikke komme på ginen.










Dette tynde, tynde kniplings-agtige stof med overtrukne knapper og broderier er af den anden verden.





Når det er blevet ordnet, kommer det til salg i min webbutik.





Jeg fatter stadig ikke mit held.

12 januar 2009

Weird


Havde købt Isabellas og sad fredeligt i stillezonen i toget fra København til Nykøbing F. og hyggede mig med madopskrifter og indretningsfif, da jeg faldt over noget genkendeligt på side 82. Var liiige ved at vække sidemanden, så han også kunne se det, men man må jo ikke lave den slags forstyrrelser under rejsen. Så jeg sad for mig selv og pudsede brillerne en ekstra omgang. Jo, det var faktisk rigtigt, at de henviste til min netbutik www.pirettehuset.dk for køb af billige lampefødder og lampeskærme!!!. Godt nok efter Ikea, Greengate, dphtrading, men alligevel.

Nøj, hvor er jeg stolt.

27 december 2008

Status 2008


Nu hvor jeg snart kan fejre 1 års jubilæum med denne blog, og hvor jeg samtidig kan se tilbage på 1½ år med min netbutik pirettehuset.dk., må jeg glædeligt konstatere at der har været støt fremgang hvad læsere angår, og fremgang hvad angår antal af kunder/besøgende i min butik.

Det er uomtvisteligt sandt, at der skal gå noget tid inden man bliver kendt for det, man står for og at der skal tålmodighed til medens man venter på resultaterne af sine anstrengelser. Her er det jo, at man ikke skal opgive, men justere ind i forhold til de erfaringer der gøres undervejs. For de fleste af os er det et sejt træk, men der er selvfølgelig også dem, der dumper lige lukt ind i et eventyr med det samme. Det kan være de har ideen over alle ideer, rigeligt med kapital og råd til at betale for ekspertbistand på alle områder, eller slet og ret er smadder talentfulde og indre-styrede..

Åhh, men glæden ved at gøre det man elsker at gøre, det må da være det vigtigste?

19 november 2008

Multi-kunstner

Jeg må indse, at jeg har mangler i afdelingen for struktur og organisering. Jeg bruger umanerligt lang tid på at få varerne til at tage sig bedst ud på billederne, selvom jeg har været heldig at få lidt supervision af en fotograf i familien. Hans råd var (bl.a.)at lave et fast set-up til små ting, lidt større ting og til rigtigt store møbler. Det er også indlysende rigtigt. Problemet er, at jeg ikke har et studie til disse set-ups. Jeg har både kontor, varelager og værksted i vores private bolig, og er allerede ved at nå smertegrænsen for hvad der kan presses ind.



Her til morgen har jeg eksperimenteret med fotografering af gammelt linned, jeg er ikke tilfreds med resultaterne, fordi jeg ikke synes det fine linned kommer til sin ret.

Dette blev heller ikke godt, det kan enhver jo se!

Man skal i den grad være velfunderet indenfor en del discipliner, når man begiver sig ud i selvstændig virksomhed. Ellers må man se at blive multikunstner i en fart.
I mit tilfælde, hvor det drejer sig om nethandel, er der åbenlyse krav i forhold til it, fotografering, synliggørelse mm., udover de krav der pålægges udefra i forhold til regnskabsføring og varestyring.

17 juni 2008

Stavangerflint


Jeg kan rigtig godt lide når jeg har kontakt med mine kunder, (også med mine evt. læsere på bloggen) det er ret sjældent, når begge fora er internettet. Fik igår en telefonsnak med en flink dame i Nordjylland, og blev klogere på et Stavangerflint-fad, jeg havde til salg. Viser sig at være en del af et helt stel, og skal efter sigende hedde Kina.