Follow Me on Pinterest
Viser opslag med etiketten 7 gode vaner. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten 7 gode vaner. Vis alle opslag

24 januar 2009

Skriveblokering

Har været udsat for et tilfælde af skriveblokering den sidste tid, og håber der er bedring på vej. Hvorfor fænomenet opstår er ikke godt at vide, men et er sikkert, jo længere tid der går, desto sværere er det at komme igang igen.



Det samme sker i forhold til at få gjort noget ved de mål, man har sat sig. Pludselig svækkes evnen til at hanke op i sig selv, til at holde ved og til at styre sig selv, så at sige.
Men jeg fatter mod. Det sker sikkert for alle, og det gør ikke noget at vejen er lidt hullet. Elsk og tilgiv dig selv, og vær glad for din evne til at komme igen, det er min strategi. Hvad er din?.

04 december 2008

Succes i livet


Hvis jeg skulle pege på een enkelt effektiv vej til succes i livet, må det være evnen til indre-styring. For så bliver man ved, selv når det er surt, man afledes ikke så nemt undervejs, har ikke ondt af sig selv, for det er der jo ikke nogen grund til, når man ikke er styret af andre mennesker eller ydre faktorer. Kort sagt så holder man ud mens man forfølger sine egne mål og formål. Man vinder over sig selv.

Kan man lære sig (og sine børn) denne evne, tror jeg man får succes med sine forehavender.

06 september 2008

7 gode vaner


Man kan kun blive trådt på, hvis man tillader nogen at gøre det. Ingen synes jo om at blive trådt på, men der vil hele tiden stå "forulempere" klar i kulissen, klar til at vade på dig og dine følelser når lejlighed byder sig.
Dette tema har et utal af selvhjælpsbøger beskæftiget sig med, og det er der gode grunde til, fordi det fylder meget hos mange af os, hvadenten det nu drejer sig om forulempelser i form af sladder, chikane, fysiske overgreb, fyringssedler, dårligt vejr, dumme forældre eller helt andre ulykker.
I Steven Coveys bog "7 gode vaner", er (bl.a.) pro-aktivitet og styrkelse af sin personlige integritet gode bud på hvordan man kan tage føringen i sit eget liv, og mindske ydre faktorers indflydelse på humøret. God bog.