Follow Me on Pinterest
Viser opslag med etiketten gamle tekstiler. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten gamle tekstiler. Vis alle opslag

15 december 2014

julede tekstiler


Fik malet det lille fyrretræsskab med kalkmaling.
Og det blev lige lidt for sødt, så jeg fyldte det med en serie af engelske noveller i miniformat.
På den måde fik skabet både et andet formål og et ændret udtryk.
 
 
 


 
 
 
 
Juletemaer får stille og roligt listet sig ind i butikkens udstillinger.
I år er jeg glad for almuens farver og tekstiler
Sært som farven rød er kommet ind her, det er ellers ikke en farve der har hittet de sidste mange år men nu kan jeg faktisk meget godt lide den.
I behersket omfang.
 

 
 
De gamle bolster- og olmerdugs tekstiler er egentlig meget "julet", ikke?
De er i den grad en hovedgruppe i butikkens varesortiment, og sælger godt!
Det kan jeg godt forstå.
 
 
 
 
Den gamle svenske pindestol har også fået en groft vævet pude i, og pynter nu i vinduet ved det slidte køkkenbord jeg har fået af en sød veninde.


 
 
Det er også højtid for gavmildhed, det skal vi alle huske på!
 
 
Kram Helle

11 april 2014

En gammel kuffert i vinduet

 
Gamle kufferter er så spændende at have i hænderne!
Hvem mon har ejet den før og hvor har den været i verden med sine tidligere ejere?


 
 
Nu bruger vi dem til opbevaring af ALT!
Godt de stadig har en funktion, de er så smukke.
 

 
 
I dag har jeg lagt et læs gamle blondeduge i en slidt sort
kuffert og pyntet mit vindue med lidt romantik.
 
 
 
Flaget spejler sig i ruden, jeg sætter det ud hver dag når jeg åbner butikken.
 
 
 
Hvis vejret tillader det, hænger jeg noget vintagetøj udenfor.
Det er altid godt blikfang, og sammen med flaget signalerer det at butikken er åben.
 
 
Udsigten bagtil ligner mest et vinterlandskab, der er helt hvidt af blomsterende træer.
 
Jeg elsker at være i min butik!!!
 
Hav en dejlig varm weekend.
Kram Helle
 
 
 


24 februar 2012

Kasserede elementer


Det gamle pakhus spejler sig i vinduet til butikken, hvor jeg har hængt nogle gamle babyundertrøjer op, fint kantede og med et broderet H foran.



Fandt dem i Nyborg i en genbrugsbutik, hvor en flink dame fandt en hel kasse med hvidt linned, broderier, blonder og gammelt tøj som hun havde "reddet" fra en udsmidning.
Det slemme ved den historie er, at hun måtte kæmpe sin sag overfor en anden "ansat" i butikken, som mente det ikke var bedre værd end kassering. 

 
What???



Faktisk elsker jeg at handle med den slags damer i genbrugsbutikkerne, fordi de ikke regner det for noget. De husker tingene fra deres barndom og har set for meget af det til at de lægger nogen værdi i det. Den dug? - den skal du bare gi´en 5ér for. Tak siger jeg, og giver nogen gange lidt mere i velgørenhedens tjeneste. Vi vil jo alle gerne gøre et kup, vil vi ikke?


 
Men det er en sjælden race efterhånden, det virker som om der kommer flere og flere yngre førtidspensionister og efterlønnere som frivillige i genbrugsbutikkerne, og jeg mener at kunne se en sammenhæng mellem det og den faldende mængde af gode ting der er at finde i den slags butikker.
Man kunne tro de lægger skattene tilside til sig selv, når kasser og poser fra boerne tømmes i baglokalerne. Køber dem, naturligvis, der skal også være en fordel ved at lægge antal arbejdstimer her men faren er, at vi andre ikke gider gå i genbrugsbutikker mere fordi vi ved, at der ikke er noget interessant at finde.  

 


Disse gamle snyde-bluser er ikke fra genbrugsbutikken, men derimod fra Kirsten. De hænger også så fint i vinduet!
 Tak Kirsten, jeg elsker det hele!




Posted by Picasa

02 december 2011

Romantisk julepynt med genbrugsengle

Englebasserne er et genbrugsfund fra forleden dag. De hang på en snor som en slags englebasse-guirlande og det er også rigtigt sødt i et vindue eller på et vitrineskab.


Men man kan også pimpe et gammelt skilt med rosa maling, en gammel kniplingskrave og binde en englebasse fast til skiltet med et fint silkebånd.


Faktisk perfekt i børneværelset?



Eller binde en nylonsløjfe fra en gaveemballage omkring maven og hænge den på en krog.

Eller finde en lille ramme der dekoreres med endnu en fin engel, et gammelt blondebånd og en smuk broderet flakon.



Jeg har oceaner af blonder, flæser, kniplinger og diverse andre smukke ting liggende.
De skal frem i (jule)lyset og bruges, skal de!




Posted by Picasa

04 januar 2011

Broderier, broderier

                                                                                       Fra min butik

Gamle broderier i nye sammenhænge, det er jeg altid fascineret af. Et gammelt pigeunderskørt omkring en pølle og en gammel, fin broderet pose (til nattøjet?) fyldt ud med en sofapude. Sådan kan jeg lide det!
Jeg kunne bruge al min vågne tid på at kreere nyt af det gamle - bortset fra at min vågne tid som regel går med alt muligt andet mindre lystfyldt...
Men hvor finder man inspirationen andre steder end på nettet, kære blogvenner! På alle de tusindvis af inspirerende blogge og websites man er afhængig af at besøge på jævnlig basis eller som man tilfældigt render ind i.





                                                       





                                         Fra butikken Coeur de Cerise




                                                Magnolia Pearl







Posted by Picasa

16 august 2010

Særk fra 1800-tallet



Jeg troede næsten ikke at jeg kunne være så heldig 2 gange!


 

Men det var jeg også denne gang da Åse kontaktede mig vedrørende alt dette gamle linned hun ville sælge ud af, fordi børnene ikke var interesseret i det. Gamle arvestykker fra en meget svunden tid, som jeg er taknemmelig over at være kommet i besiddelse af.

Der var både tøj, duge, lagener og andet linned. Særken jeg viser, er lige til at gå med idag som tunika¨.

Så yndig og feminin!




11 august 2010

Gammelt undertøj i Skælskør


Den sidste skoleferiedag tog vi på en kombineret indkøbs- og afslapningstur til Vestsjælland. Egentlig skulle vi have været til Fyn, men morgenoverfarten Tårs/Spodsbjerg var fuldbooket, så vi bestemte os til at køre over Storebæltsbroen istedet for at vente op ad formiddagen med at komme afsted.

På vejen kom jeg til at tænke på Åse, der havde kontaktet mig vedr. salg af en kasse meget gammelt linned, hun havde liggende. Hun bor nær Slagelse og da vi alligevel var i området, tog vi forbi og besøgte det søde ægtepar på deres smukke gård. Der gik således nemt et par timer med snak om det fine arvede linned, og det var grunden til at vi aldrig kom til Fyn! Mere om det senere!





Istedet tog vi til Skælskør for at få noget at spise. Dejlig by ved vandet, fine gamle bevarede bygninger hvoraf et af dem huser Bymuseet med disse skønne vinduesudstillinger!







Den absolut perfekte måde at lokke en kludemutter som mig ind på et museum, altfor ærgerligt at der var lukket!








26 april 2010

Fund: et skab til mit gamle linned




Denne gang var det ikke mig, men min mand der fandt dette skab på genbrugspladsen og tog det med hjem. Han vidste jeg manglede et skab til butikkens linned, men var ikke sikker på om det overhovedet var noget der kunne bruges, og det var jeg sandt at sige heller ikke, da jeg så det. Skabet er ikke gammelt, men af meget nyere dato og lavet af oversøisk hardwood-træ. Et af dem jeg aldrig ville give penge for i hvert fald.






Det var i en sørgelig forfatning. Tidligere ejere havde forsøgt at male det, men havde givet op efter en halvhjertet gang grunding et par steder udvendigt, en rude manglede og skuffeknopperne var knækket af.

Men jeg synes alligevel, der var noget potentiale på en eller anden måde. Nu ærgrer jeg mig naturligvis over at jeg ikke fik taget nogle før-billeder, troede seriøst ikke at der kunne komme noget af bloggeværdi ud af det, men jeg synes faktisk det blev meget sødt, da jeg fik det malet..... og pimpet op med gamle gardiner!





Faktisk også nogle gode ben! Jeg har været nødt til at fotografere fra mærkelige vinkler for at undgå refleks-lys i glasruderne, hvis der er nogen der undrer sig?





Gamle, fine lommetørklæder har jeg længe samlet på, og jeg har lige så længe funderet over hvad jeg skulle bruge dem til!





Nu har jeg svøbt dem om flamingo-hjerter og bundet fine silkebånd i. Lige til at hænge op på skabet! Jeg har også en del linned med monogram eller andre fine detaljer som er for slidt og hullet til at kunne sælges, og en hel del blonder og flæser som jeg også vil eksperimentere lidt med i den retning.




Det var så sjovt at lave, kunne have brugt timer på det hvis jeg havde dem. Timerne altså...





Fik også betrukket sædet på den gamle stol med understof. Et gammelt gardin blev lige smidt over det, tror faktisk det kan få lov til at blive der!

Ønsker jer alle en fin ny uge og siger mange tak for alle de dejlige kommentarer, jeg får!


02 marts 2010

Dylon farvning af gammelt linned, - og gevinst



Endelig fik jeg tid - og lyst - til at farve nogle af de mange damaskservietter, jeg var så heldig at finde i en genbrugsbutik. Der lå 29 fantastiske, hvide servietter i en bunke. Og jeg tog dem allesammen, naturligvis!

Farven Woodland Brown fra Dylon havde jeg liggende fra mit sidste forsøg med farvning. Det kan du se mere om her



Men allerførst vil jeg vise min dejlige gevinst fra Lissie Design, som kom igår fra Norge.
Jeg er HELT vild med dem, og har faktisk drømt om disse ugle-øreringe længe... og når man drømmer længe nok, går de i opfyldelse (det er ikke engang løgn, min erfaring er, at hvis man ønsker noget, og er vedholdende så sker det til sidst).

Lissie laver de vildeste, flotteste smykker du kan tænke dig, hun har en blog og en smykkebutik. Kig ind i hendes univers her og smelt!






Huller i ørene har jeg aldrig haft trang til at få, så Lissie var sød at lave clips til mig istedet.

Da jeg ikke kan fotografere uglerne så flot Lissie, viser jeg et lånt billede fra hende!

Tusind, tusind tak for dem!!






Tilbage til farvningen, jeg "ofrede" 7 ens servietter med monogram til projektet..





....og en fin, stor damaskdug jeg havde liggende, blev også proppet ind i vaskemaskinen. Forholdet mellem farve- og tøjmængde er rigtig vigtig, især hvis man en anden gang skal ramme den samme farve præcist.

Man kan ikke bare komme halvdelen af farvestoffet i og tro at man så får en pastel-udgave. Det gør man ikke. I stedet får man en farve man aldrig har set før.






Hvis man ønsker sig lyse pasteltoner, må man købe farve i lyse pasteltoner, og følge anvisningerne til punkt og prikke. Sådan er det bare.





Farven blev en blanding af lavendel, grå og brun. Ikke nødvendigvis uinteressant, blot ikke som jeg havde forventet.





Et smukt bord kan man godt dække under alle omstændigheder.






Jo, forresten jeg kom også lige et par pudebetræk med mellemværk med i farvningen. De er flotte, specielt sammen med andre, gamle hvide betræk!