Follow Me on Pinterest
Viser opslag med etiketten dekoration. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten dekoration. Vis alle opslag

15 december 2014

julede tekstiler


Fik malet det lille fyrretræsskab med kalkmaling.
Og det blev lige lidt for sødt, så jeg fyldte det med en serie af engelske noveller i miniformat.
På den måde fik skabet både et andet formål og et ændret udtryk.
 
 
 


 
 
 
 
Juletemaer får stille og roligt listet sig ind i butikkens udstillinger.
I år er jeg glad for almuens farver og tekstiler
Sært som farven rød er kommet ind her, det er ellers ikke en farve der har hittet de sidste mange år men nu kan jeg faktisk meget godt lide den.
I behersket omfang.
 

 
 
De gamle bolster- og olmerdugs tekstiler er egentlig meget "julet", ikke?
De er i den grad en hovedgruppe i butikkens varesortiment, og sælger godt!
Det kan jeg godt forstå.
 
 
 
 
Den gamle svenske pindestol har også fået en groft vævet pude i, og pynter nu i vinduet ved det slidte køkkenbord jeg har fået af en sød veninde.


 
 
Det er også højtid for gavmildhed, det skal vi alle huske på!
 
 
Kram Helle

14 marts 2014

Udstillings reprise

 
 
 
Vi har stadig behov for både varme og hygge indendørs, men hvor har det dog været nogle dejlige forårsdage med usædvanligt høje temperaturer for årstiden.
Et rigtigt have-vejr, men jeg har haft travlt i butikken.
 




Når vejret er så godt kommer folk ud af husene og ud på gaderne.
Det har været godt for salget.
 
 

 
 Noget mere sjovt når der er mennesker i byen og i forretningen,
og så hyggeligt at byde gamle kunder velkommen igen.
Jeg elsker at have den fine kontakt 
 
 
 
og det er så opløftende når de roser den måde jeg udstiller tingene på.
Det får jeg meget god energi af!
 
 
 
Alle billederne i indlægget er taget udefra og har været vist før.
 
 
 
Vinduerne skal altid være smukke at se på og der skal altid være nye ting at skue


 
 
Håber også I har nydt denne lille reprise af vinduesdekorationer gennem tiderne!
 


God weekend
kram Helle

14 marts 2013

Stakkevis


Saml dine yndlingsting i stakke eller grupper og skab dit eget kunstværk




(billeder i dette indlæg er fra mit Pinterest board Primitivt og landligt)

 Det morsomme er, at jo flere ting man har i bunken, desto bedre ser man den enkelte ting



 
 


23 februar 2013

Udstillinger af forfald




Der er noget rørende ved forfald, man nærmer sig en tilstand af total tilintetgørelse, og det gør noget ved os!
Det er os selv på et tidspunkt.
 








På et MEGET fjernt tidspunkt, right?


 


Måske fascineres jeg af forfaldet mangeartede sider for at vænne mig til livets vilkår

 


eller også er det et udslag af forrykthed i min personlighed,


 
 
men jeg kan aldrig lade være med at lave dekorationer af forfaldet
 
 



 
og i butikken går jeg mere op i hvad der er smukt, end hvad der kan sælges hurtigt.
Jeg har samtidig en fest imens!
 
Nyd livet - og weekenden!




11 marts 2012

Træ, jern og cremefarvet fajance

Naturens farver i lyst og mørkt. Gode kontraster!

 

Jeg ved det godt!
Mange af mine opstillinger og dekorationer i butikken ligner hinanden.


De afspejler hvem jeg er, og måske har vi alle en stil. Som er umiskendelig.
For en amatør, der forsøger sig som butiksdekoratør (læs: mig), må det være sådan at udgangspunktet er hvad man kan lide og hvad man ikke kan lade være med!



Den professionelle stylist/dekoratør kan benytte sig af rigtig mange forskellige virkemidler, og har 
stor viden om hvordan man sætter tingene op.
Og måske især hvilke ting!



Vi andre må forsøge os så godt vi kan.
Indtil vi har råd til at ansætte dygtige stylister!

Amatør eller ej, sjovt er det!

13 juni 2011

Man kan meget hurtigt få befolket sin nye disk

Overhovedet ikke noget problem. ALT ser fantastisk ud på den rå, afskallede bordplade.





Den lille lyserøde skuffe har jeg arvet fra min fars værksted. Passer perfekt på disken til mine manilamærker.





Der fin plads til at stå og mærke de nyankomne ting og sager, det har jeg virkelig manglet


(check lige denne skønhed af en tallerken fra sidste loppemarked)




De gamle fantastiske stykker knipling og broderier får lov til at ligge lidt fremme på disken.





Så synd at gemme det væk på en hylde!





Når man nu endelig har fået plads på sin nye disk!




Min mand har fået lavet hylder af nogle gamle tykke planker, der passede godt!






Og så har midterskuffen fået et gammelt greb skruet på, passer også perfekt synes jeg




Endelig har jeg hængt et gammelt, slidt og meget smukt gardin med hæklet tungekant foran hylderne.


Ren nydelse!
Passer også til perfektion.


15 februar 2011

Jeg vandt!

Inspirationen flyder fra de forskellige blogge man besøger. Et sted (husker desværre ikke hvor) så jeg at man havde revet coveret af gamle, gulnede og slidte bøger og flået lidt ekstra i dem så de på den måde fik højnet dekorationsværdien markant!




Da jeg fandt en gammel og meget brugt bibel på Genbrugsstationen, kom jeg i tanker om ideen fra bloggen. Senere på dagen lå der en anden gammel bibel i Frelsens Hær butikken til 2 kroner, så den investerede jeg også i og gik i gang med molestreringen (mon det opfattes som ukristeligt at gøre, når det kun er coveret???. De skrevne ord er jo intakte)

Det må man give dem ret i, de gamle bogstakke blev straks mere spændende.




Gamle kasser, æsker og  bokse er også altid interessante, jeg tror det er noget med alle de sager man kan gemme i dem, og samler man dem i stakke synes jeg de bliver endnu mere spændende.




Man får lyst til at åbne dem allesammen og se hvad der er i dem.









Og dette lækre, bløde tørklæde var hvad jeg vandt i Loppes Ting og Sager Give Away. Det er rigtigt langt og jeg elsker det, tusind tak! Går ALTID med tørklæder, så det kom til rette person.