Follow Me on Pinterest
Viser opslag med etiketten bøger. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten bøger. Vis alle opslag

24 januar 2012

Ny webshop og skønne kontraster



Jeg er ved at få lavet mig en ny webshop, og hvis nogen af jer har prøvet det, vil I give mig ret i, at det er en tidkrævende opgave. For mit vedkommende er det 2. gang jeg er i processen med at få lavet en personlig netbutik ud af en råskabelon som tilbydes af flere "netbutiks-udlejere". Det tog mig godt ½ år at gøre den til min butik sidste gang for 4 år siden.
Og det tager tid at vedligeholde den, vedligeholdelse er er stort MUST! Lidt ligesom med en blog, og lidt ligesom udstillingsvinduet i din fysiske butik. Der skal dekoreres om, nye varer skal afløse de "gamle" med passende mellemrum.

Bloggere vil nikke genkendende til at billedernes kvalitet er halvdelen af en given succes, den anden halvdel er opstillingen og emnet. Det gælder på samme måde i webshoppen, og når man ikke er den heldige ejer af et godt camera, må man istedet tage tusindvis af billeder man ikke kan bruge for at finde et par stykker der lige kan gå an.


Handelsbetingelser, fragtomkostninger, betalingsmåder, momsberegning, nyhedsbreve og ordreprocesser er ting der blandt andre løbende skal arbejdes med i nethandel såvel som i almindelig handel. 



Det kræver bevilling fra politiet at handle med antikviteter og brugte varer uanset hvor du gør det, incl. kræmmermarkeder o.l. med mindre der er tale om egne ting fra en oprydning.

Der er således mange ting der skal på plads før du kan begynde at sælge nogetsomhelst.....


Denne dejlige engelske indretningsbog kom en rar mand fra byen og viste mig. Han synes jeg skulle se den fordi det dels er en fin bog, og dels at hans søn og svigerdatters lejlighed i København var fotograferet til bogen.
Og så syntes både han og hans børn at min butik var meget i samme stil som bogens! Hvor blev jeg glad for den ros!



Men bogen er LANGT fra en sammenligning med noget i min butik, og det siger jeg ikke af falsk beskedenhed!
De folk er dygtige.


Her er for eksempel et foto fra deres køkken. Læg mærke til spisebordet, stolen, det åbne skab med stabler af lækkert, gammelt porcelæn. 



Og læg så mærke til 3. hylde fra oven. Her står 2 krinolinedamer  (Meissen porcelæn?) på et fad og taler med hinanden.
Hyg dig med denne skønne kontrast og detalje resten af dagen!

15 februar 2011

Jeg vandt!

Inspirationen flyder fra de forskellige blogge man besøger. Et sted (husker desværre ikke hvor) så jeg at man havde revet coveret af gamle, gulnede og slidte bøger og flået lidt ekstra i dem så de på den måde fik højnet dekorationsværdien markant!




Da jeg fandt en gammel og meget brugt bibel på Genbrugsstationen, kom jeg i tanker om ideen fra bloggen. Senere på dagen lå der en anden gammel bibel i Frelsens Hær butikken til 2 kroner, så den investerede jeg også i og gik i gang med molestreringen (mon det opfattes som ukristeligt at gøre, når det kun er coveret???. De skrevne ord er jo intakte)

Det må man give dem ret i, de gamle bogstakke blev straks mere spændende.




Gamle kasser, æsker og  bokse er også altid interessante, jeg tror det er noget med alle de sager man kan gemme i dem, og samler man dem i stakke synes jeg de bliver endnu mere spændende.




Man får lyst til at åbne dem allesammen og se hvad der er i dem.









Og dette lækre, bløde tørklæde var hvad jeg vandt i Loppes Ting og Sager Give Away. Det er rigtigt langt og jeg elsker det, tusind tak! Går ALTID med tørklæder, så det kom til rette person.




26 maj 2008

...og hvad har vi så tilbage på reolerne?


For at komme tilbage til mit sidste indlæg, ja så har udlugningen resulteret i en stor lyst til at få læst/genlæst noget af den gode litteratur, som havde gemt sig under det tykke lag støv og skidt. Nogle skal nævnes, og det er klassikerne som jeg har samlet gennem tiderne i håbet om, at mine børn ville få interesse i de gode historier, og glædes livslangt ved at læse dem (det kan stadig komme):



Dostojevski, Tolstoj, Gorkij m. fl. i en bogserie med de store russiske fortællere, jeg har arvet fra min far
Sigrid Undsets Kristin Lavransdatter
Thomas Mann Huset Buddenbrook, andre tyskere: Frisch, Hoel
danske forfattere bl.a. Herman Bang, St.St. Blicher, Johannes V. Jensen, Tom Kristensen
amerikanske forfattere som Hemingway, Norman Mailer, John Irwing- måske ikke helt klassisk, men helt fantastisk
engelske forfattere som Bronté, Wolf, Austen, Dickens, Poe
....... og så er der selvfølgelig alle de andre fine værker af nyere og ældre dato.

Jeg kan næsten ikke vente med at komme igang igen.