God karma og gave fra Australien

Jeg får så god karma af at være i min butik.


Det er som en drømmeverden, hvor kommunevalg, verdens undergang, manglende leverance af søndags-Politiken, mine begyndende grå tindinger og lignende sager mister sin betydning, og hvor jeg bare er lykkelig uden grund.






Vinduerne pyntes og nye ting og sager flyttes frem og byttes rundt indtil man er tilfreds. Det kan der gå lang og herlig tid med.... hele tiden skal man ud på fortovet og se om alt er som det skal være!









Disse 40-50ér klude med broderet anvendelse, fik jeg forærende af Kirsten som ville smide dem ud eller bruge dem som pudseklude. Jamen, jeg bliver aldrig færdig med at takke dig, Kirsten! Der var også klude til BAGNING og til VINDUE, fantastisk. Simpelthen.


Lidt jul og genbrugs-advent blev det også til, takket være inspirationen fra gudsbenådede Ellen fra bloggen Charmerende gjenbruk.




Mocca-kopper med fyrfadslys i jernlampen og adventskrans med mos fra skoven sidste weekend. Også inspireret af Ellen!




Denne fine og nyttige bog har jeg fået sendt fra min gode bloggeven Irene i Melbourne, Australien. Jeg var så heldig at vinde i konkurrence på hendes dejlige blog Irene´s Re-vintaged. Gå ind og nyd!

Thank you so much, Irene for this beautiful and very useful book, and for the pretty embroydered handkerchief. I just love it all!
Also thank you for your kind greetings, I truly enjoy having you as a blog-friend too!

Tilsidst nogle eksempler fra bogen, som jeg allerede nyder at blive inspireret af!

Lykken ved vandet

Min mand og jeg kørte en tur ud på Langelinie. Ja, det hedder det også hernede på disse kanter.

Vi spiste pølser med brød, bevægede os aldrig ud af bilen men sad bare og nød udsigten ved kajen og smed pølsestumper ud til mågerne. De dristige af dem landede på køleren og nappede bidderne der fløj herop. Blæser meget ved havet.




Så lidt der egentlig skal til for at more een...





Så lidt der egentlig skal til for at blive glad.







Glad for livet og for vandet, vi har så nem adgang til.







Vi behøver egentlig overhovedet ikke at køre nogen steder, vi kan bare gå en tur.




Ned i vores egen have. Vil du se mere af haven? Klik her..

Se min nye frakke

På genbrugsturen forleden (den med min mand), fandt jeg denne guldklump af en frakke som er lavet af 3 ting, jeg sætter pris på: stribet strik, tweed og brun velour.

Jeg har lagt mærke til at man flere steder i genbrugsbutikkerne, har hængt vintagetøjet, retro-modellerne, udklædningstøjet og idet hele taget alle de skæve ting og sager, ned i kælderen.

Og hernede kan man finde mange skatte, således også denne frakke.




75 kroner for en unik pariser-model. Jeg har taget bolig i denne skønne frakke allerede.

Samme butik havde også dette crepetørklæde med silkeflæse og lædersommerfugle til salg for sølle 35 kroner... billigt, ikke sandt?

Kontrasterne fejrer triumfer: grov tweed, college-style strikket ribkant, renaissancebrun velour, og så dette romantiske flæse-tørklæde.

God stil, i mit kantede univers!

Genbrug med prikker

Igår var jeg på genbrugstur med min mand. En rigtig afslappende dag vi begge havde hårdt brug for, og samtidig fik vi aflagt et besøg i vores sommerhus, som har fået nye støbte gulve efter stormfloden for et par år siden. Sammen med digerne, der også er blevet bygget, håber vi så ikke at vi får flere våde fødder!
De enste våde fødder vi fik, var af den første sne der faldt igår. Hyggeligt.

På vej ud af een af genbrugsbutikkerne, øjnede jeg lige denne fine lampeskærm i ren Audrey-style. Den har nu fundet hvile på en høj standerfod, og ser flot ud synes jeg!






Fandt også dette tørklæde i brun silke med beige prikker. Ren elegance til lækre hjemmestrikkede uldtrøjer.

Disse 2 trøjer var med i købet af det fine linned jeg købte af Kirsten. De har tilhørt hendes mor og far, og blev strikket til en Norges-tur i 1946 af en dame i Snøde Udflytter. Uldgarnet var hjemmeavlet.





Alt det ved jeg, fordi Kirstens mor havde skrevet en seddel om det til Kirsten. Det har hun gjort med meget af det tøj og linned jeg købte. Fantastisk (og sjældent)at få så meget at vide om tingene.













Tilsidst lige nogle flere prikker på sød bluse, desværre ikke min! Foto: Elle.dk

Skulle forbydes

Det burde forbydes at kreere en hjemmeside og noget tøj som Un coeur en Provence gør!





For os med svaghed for flæser, fransk bonde-romantik og nonchalant bohemestil, er det særdeles farligt at ramle ind på disse sites!



Burde forbydes!!



Er det ikke rigtigt?




Utilbørligt!




Uforskammet flot!







Gå selv ind og oplev resten!

Fra butikken

Som Agneta (igen!) har påpeget, er det tid til livstegn fra mig. Hun har vist nogle fantastiske billeder fra sit hjem, det er der ikke mange, der kan leve op til. Så det vil jeg ikke forsøge.

Jeg går nogen gange død i blogging, det må jeg indrømme. Som om jeg tørrer ud for ideer. Som om jeg aldrig mere kan få så meget som et ord ud af tastaturet eller et perfekt motiv ud af cameraet. Ligesom jeg kan gå død i alle mulige andre ting.




Naturligvis er der nok at gøre når man har familie, lønarbejde og virksomhed, stresset bliver man jo til tider.




Men det er ikke det.



Selv da jeg boede alene, og kun havde mit job (hvilke tider, egentlig) og inden jeg begyndte at læse til fysioterapeut samtidig med mit job som stewardesse, kunne jeg have perioder hvor jeg ikke var til meget andet end at ligge og kigge op i den blå himmel.




Når jeg så havde gjort det en dags tid eller 2, var jeg ovenpå og fuld af energi igen.




Der skal tømmes, for at der kan blive fyldt på igen....





Nu er det kun i de unge år, man kan tage sig den frihed at lægge sig ned og kigge op i himlen. Tømme hjernen. Eller er det?





I hvert fald i mere end 5 minutter ad gangen. Og de 5 minutter slår simpelthen ikke til i min alder. 5 uger på et ensomt sted, det får man jo kun hvis man TAGER dem.





Eller hvad?




Det er helt sikkert en kvindeting, de mænd jeg kender har det ikke sådan.





Jeg har gået og flyttet varer ind i butikken idag, hvor jeg har fri. Og jeg har flyttet lidt rundt på tingene, så de kunne klæde hinanden lidt mere.




Tænk, det fik jeg så meget energi af at jeg fik lyst til at fotografere lidt derinde.



Så her fik I så resultatet af mit lille energi-boost!

Have a nice day, ladies!

Dette univers....... er bare helt utroligt.
Ja, det er rigtigt. Nu sidder jeg her igen!


Ship wreck



Men I må bare lige gå herind og checke Ann Woods blog





Uglen hedder Chillingsworth, hvem ville ikke have ham stående. Hun laver dem i alle mulige forskellige udgaver!

Kate Forman

Har egentlig ikke tid til at blogge, men sidder her på 2. time og surfer rundt på den ene inspirerende side efter den anden.

Mon der er andre, der genkender den situation??


Syntes lige I skulle nyde disse lækre sager fra Kate Forman Design

I min butik.....

I min butik kan jeg nu selv bestemme hvilke ting og sager, jeg vil have derinde. Hvad jeg synes er smukt, kan jeg hænge hvor det er finest.

Før var butikken præget af et rod-sammen af forskellig stil og smag, nu kører jeg stilen på genbruget.

And it feels so good.

Når helvede slutter

En stor psykisk belastende situation er blevet løst, og et butikslokale som jeg tidligere har delt med 2 andre, har jeg nu fået for mig selv.


Mon nogen kan forestille sig, hvilken lettelse og glæde man kan føle, når alle dårlige energier er ude af rummet, chikanerne og mobberiet er ude af sjælen (næsten)
og man kan begynde at indrette sig efter sit eget hovede?


Mine planer med lokalet er, at lave show-room for min webshop pirettehuset.dk.
Netbutikken har levet sit eget stille liv i et års tid, fordi jeg har haft travlt med at tjene penge via lønarbejde.





Det er ikke måden at gøre det på, hvis man vil have en succesfuld og blomstrende virksomhed, men har været økonomisk nødvendigt for os i familien.





Billederne er fra i sommer udenfor butikken.


Jeg er så glad. Nu er den min..