Venlighed og kærlige gerninger

En af byens søde og venlige damer kom forleden hen til mig med nogle ting hun havde fundet frem.
Hun syntes jeg skulle have dem!

Jeg kender hende egentlig ikke ret godt, hilser naturligvis når vi mødes og har også talt lidt med hende ved enkelte lejligheder, men ellers kender vi ikke hinanden..

Tænk at der findes sådan nogle mennesker. Overskudsagtige. Der går rundt og gør kærlige gerninger overfor andre.
SÅDAN VIL JEG OGSÅ VÆRE.
Sådan skulle alle mennesker være. Det er meningen med livet.

Arj, men se dog lige hvad jeg fik!! Gæt om jeg blev glad!
Et par af de sødeste små børnesko, der har tilhørt hendes plejebror
3 fine, fine lommetørklæder med blondekanter
Et fantastisk pudebetræk med monogram og broderie anglaise
1 gammel yo-yo

Og en kuvert med teksten Glædelig jul, hilsen "nissen", hvori lommetørklæderne lå.
Så fint, så kærligt, så generøst og varmhjertet.
Dette vil jeg dele med jer!

PS. Jeg prøvede at få lov til at betale for tingene, men det kunne jeg naturligvis ikke få lov til!

Hvorfor glemmer man det altid? - at nyde hvert minut

Don't worry about who doesn't like you, who has more, or who's doing what.
Instead, let's cherish the relationships we have with those who do love us.


Så blev jeg lige smidt over i mit sentimentale hjørne!!
Stødte på disse ord af Erna Brombeck da jeg bladrede gennem nogle af mine tidligere indlæg.


Men altså helt ærligt, hvorfor spilde dyrebare øjeblikke med at opfatte børnene som irriterende teenagere, der roder og flyder foran fjernsynet. Lige om lidt er de ude i verden og igang med livet, og jeg vil savne dem inderligt. Det er svært nok, at den ældste er taget på Interrail i en hel måned.









Hvorfor ikke invitere familie og venner, selvom sofaen er slidt, tæppet har pletter og alt ikke er i den skønneste orden?. Alt er jo i den skønneste orden, når bare vi åbner vores dør og hjerte. Herregud dog.

De gode intentioner

Vi ved det godt inderst inde: hvad der er vigtigt og hvad der ikke er. Det svære er at huske det, når man står med vasketøjet og gulvkluden, men det gør nu heller ikke så meget, for ingen er 100 % perfekt hele tiden. Blot vi indimellem reflekterer over vores liv og valg, så er vi vel ganske godt kørende.

IF I HAD MY LIFE TO LIVE OVER - by Erma Bombeck (written after she found out she was dying from cancer).


I would have gone to bed when I was sick instead of pretending the earth would go into a holding pattern if I weren't there for the day.

I would have burned the pink candle sculpted like a rose before it melted in storage.

I would have talked less and listened more.

I would have invited friends over to dinner even if the carpet was stained, or the sofa faded.

I would have eaten the popcorn in the 'good' living room and worried much less about the dirt when someone wanted to light a fire in the fireplace.

I would have taken the time to listen to my grandfather ramble about his youth.

I would have shared more of the responsibility carrie d by my husband.

I would never have insisted the car windows be rolled up on a summer day because my hair had just been teased and sprayed.

I would have sat on the lawn with my grass stains.

I would have cried and laughed less while watching television and more while watching life.

I would never have bought anything just because it was practical, wouldn't show soil, or was guaranteed to last a lifetime.

Instead of wishing away nine months of pregnancy, I'd have cherished every moment and realized that the wonderment growing inside me was the only chance in life to assist God in a miracle.

When my kids kissed me impetuously, I would never have said, 'Later. Now go get washed up for dinner.' There would have been more 'I love you's' More 'I'm sorry's.'

But mostly, given another shot at life, I would seize every minute. look at it and really see it. live it and never give it back. STOP SWEATING THE SMALL STUFF!!!

Don't worry about who doesn't like you, who has more, or who's doing what. Instead, let's cherish the relationships we have with those who do love us.

Taknemmelighed

Bedre og smukkere kan det næsten ikke blive. Man fylder sine lunger med frisk luft, kroppen fungerer, ansigtet vendes mod solen og dens energi mærkes helt ud i fingerspidserne.

På sådan en gåtur fyldes jeg med stor taknemmelighed for at jeg er i stand til at gå, for at jeg er i stand til at mærke energien, for at jeg er i stand til at påskønne de gaver, jeg får, og jeg synes jeg får så mange hver dag.

Gaver har intet med penge at gøre. Selvom jeg bliver Millionaire Mommy Next Door, vil det ikke ændre noget i mine prioriteringer, jeg vil stadig prioritere mere tid fremfor flere penge, og familie fremfor flere materielle goder, men jeg vil rejse noget mere og jeg vil give noget mere til andre i form af tid og penge.

7 gode vaner

Man kan kun blive trådt på, hvis man tillader nogen at gøre det. Ingen synes jo om at blive trådt på, men der vil hele tiden stå "forulempere" klar i kulissen, klar til at vade på dig og dine følelser når lejlighed byder sig.
Dette tema har et utal af selvhjælpsbøger beskæftiget sig med, og det er der gode grunde til, fordi det fylder meget hos mange af os, hvadenten det nu drejer sig om forulempelser i form af sladder, chikane, fysiske overgreb, fyringssedler, dårligt vejr, dumme forældre eller helt andre ulykker.
I Steven Coveys bog "7 gode vaner", er (bl.a.) pro-aktivitet og styrkelse af sin personlige integritet gode bud på hvordan man kan tage føringen i sit eget liv, og mindske ydre faktorers indflydelse på humøret. God bog.

Sig ja

Stødte tilfældigt på en blog ved navn Get rich slowly, titlen appellerede straks til mig af forskellige finansielle grunde (selvom quickly havde været bedre i nuværende situation). Et af indlæggene handlede om selvudvikling, om at sige ja til de ting, der sker på vores vej i livet. Forfatteren havde altid haft angst for nye ting, for at møde nye mennesker, og i det hele taget for at gøre ting, der kunne føre til nederlag. Men så opdagede han kraften ved at sige ja istedet for -som altid før- at sige nej til de udfordringer han stødte på, og denne enkle ændring betød at han kom over sin angst, og derfor fik meget mere ud af livet.
En af dagene lærer jeg også at linke til andre tekster i mine indlæg, men nu må jeg nøjes med at henvise til "Fine steder" ude til venstre. Indlægget hedder The power of yes.
Billedet har vi taget fra et tempel i Sydkoreas bjerge i 2005.

Placering i søskendeflokken

Har lånt en interessant bog om konsekvenserne af fødselsrækkefølgen for søskende. Som den mellemste af 3 piger, er jeg vokset i skyggen af en dygtig storesøster, og en lillesøster, som nød godt af alle privilegierne ved at være den mindste. Jeg ynder at sige, at jeg mestrede de dårlige odds ved at være mere udadvendt, kønnere(!!) og bedre til dans og gymnastik end de 2 andre, hvilket havde betydning specielt i forhold til min mor, som havde gjort karriere som varietedanserinde. Det heldige for mig som den mellemste var, at jeg lignede min mor (det gjorde mig interessant for hende), ellers ved jeg ikke hvordan min barndom i skyggesiden var endt.
Jeg er nu glad for at jeg er mig, og ikke den ældste med de forventninger, der trods alt har hvilet på skuldrene af hende, og glad for at jeg ikke var den yngste, med al den (over)beskyttelse, der ofte følger med det at være den lille i familien.
I forhold til mine egne 2 drenge, kan jeg helt klart også se mønstrene, og vil tænke over det fremover i mit forhold til dem.
Har lånt billedet fra Lones blog.... uden at spørge, men det er også kun fordi, at det ikke var mig, men Dorte der måtte holde hendes Per-dukke. Fordi hun var den lille. Ikke andet end typisk for min barndom!

Alting ordner sig

Alting ordner sig. På væggen hos en dejlig gammel dame jeg kender, hænger et billede, hvorpå der på sort baggrund er broderet disse ord. I sine erhvervsaktive år som revisor, sluttede hun altid sine breve af således:..."og husk nu, at alting ordner sig". Min far sagde altid, at alt kun er en overgang, hvilket for mig er noget af det samme. Jeg har altid husket på det, både i medvind og når tiderne har været sløje, og min erfaring indtil nu er, at det passer ret godt