02 april 2008

Placering i søskendeflokken


Har lånt en interessant bog om konsekvenserne af fødselsrækkefølgen for søskende. Som den mellemste af 3 piger, er jeg vokset i skyggen af en dygtig storesøster, og en lillesøster, som nød godt af alle privilegierne ved at være den mindste. Jeg ynder at sige, at jeg mestrede de dårlige odds ved at være mere udadvendt, kønnere(!!) og bedre til dans og gymnastik end de 2 andre, hvilket havde betydning specielt i forhold til min mor, som havde gjort karriere som varietedanserinde. Det heldige for mig som den mellemste var, at jeg lignede min mor (det gjorde mig interessant for hende), ellers ved jeg ikke hvordan min barndom i skyggesiden var endt.
Jeg er nu glad for at jeg er mig, og ikke den ældste med de forventninger, der trods alt har hvilet på skuldrene af hende, og glad for at jeg ikke var den yngste, med al den (over)beskyttelse, der ofte følger med det at være den lille i familien.
I forhold til mine egne 2 drenge, kan jeg helt klart også se mønstrene, og vil tænke over det fremover i mit forhold til dem.
Har lånt billedet fra Lones blog.... uden at spørge, men det er også kun fordi, at det ikke var mig, men Dorte der måtte holde hendes Per-dukke. Fordi hun var den lille. Ikke andet end typisk for min barndom!

2 kommentarer:

Lone Pierette sagde ...

hmmm - kønnere, bedre til dans og gymnastik ???????????

helle - pirettehuset.dk sagde ...

nemli´!!