Jeg elsker færger

På det åbne bælt var det ganske fremkommeligt.




Men da Spodsbjerg-Tårs færgen nærmede sig Langeland, blev bølgerne efterhånden helt skjult under et låg af isflager.





Muligvis husker jeg det bare ikke, men jeg tror faktisk aldrig før jeg har oplevet at sejle i en isvinter som denne, og hvis isbjørne og pingviner kom gående derude, ville det ikke være spor upassende. Det kunne vi sagtens forestille os, når vi kiggede ud i horisonten.




Et meget, meget smukt syn.





Og en lille smule skræmmende, for hvad nu hvis færgen ikke kunne komme igennem isen og gik i stå derude?





Denne lille færgerute har dannet rammen om så mange fine sommerminder i min familie. 4-5 gange har mine sønner og jeg (når min mand har arbejdet!!) pakket cyklerne med telt og udstyr og cyklet til blandt andet Legoland. Hver gang har vi haft en fantastisk tur, der er startet med denne lille færgerejse, og hver gang har jeg siddet og slikket solskin i de orange plasticstole mens drengene har leget på legepladsen lige foran bordene og stolene, så man hele tiden kunne holde øje med dem.





Må disse små færgeruter mellem de danske øer for altid bestå, intet er så hyggeligt som at rejse på denne langsomme måde. Jeg savner Storebæltsfærgen, Sveriges-bådene til Malmø og så snart Femern-broen er færdig, vil jeg også savne Rødby-Puttgarten overfarten.

På Spodsbjerg-Tårs færgen kan man købe sig en bid mad i det lille pantry-agtige cafeteria, og lidt slik til at lukke munden på ungerne i en halv times tid.

Hvilken herlighed!




Billederne er taget igår, hvor vi havde en dejlig, kombineret arbejds- og feriedag. Et sofabord skulle leveres lidt nord for Århus (hej Carina og Co.!) og på hele turen derop gjorde vi holdt i hver eneste lille by indeholdende en seriøs omgang genbrugsbutik... mere om fangsterne senere.

Det var vigtigt at få præsteret et indlæg lige nu, for jeg har en svensk ven der bider mig i hasen som en terrier, hver gang der går mere end 1 time mellem indlæggene. Dette blev jeg egentlig selv ganske godt tilfreds med.
Eller hur, Agneta??

Jeg er en Brownie

Intet klæder hinanden bedre end vintage Rene Lezard og vintage krokodille. Jeg har noget med brunt, det kan jeg godt selv se. Brunt er formentlig ikke den mest trendy farve...... og dog, jeg påstår at det aldrig går af mode!

Jeg har også noget med firben og krokodille, jeg kan øjne det på lang afstand i diverse kasser og rodebunker på loppemarkederne, og har efterhånden en lille samling. Hvis du synes du genkender dem, så er det rigtigt. Jeg har vist dem før!






Naturligvis er det de gamle tasker, jeg går efter. Nye interesserer mig ikke, især ikke prisen.






Så udsøgt lækre




Burde ikke ligge gemt væk i skabet, de er en dekoration i sig selv





Måske skulle man ovenikøbet bruge dem? Selvfølgelig skal man det!





Har fået en udfordring fra Vitt och välltummat, som går ud på at fortælle 10 ting om mig selv, så her kommer de

Jeg er en sucker for:


1....duften af mine børn, når de ellers gider at lade mig snuse til dem. Ikke tit.
2....farven brun, jeg føler mig godt tilpas i brunt. Mener det klæder mig.
3....smukke ting. Jeg må have noget smukt at se på, ellers fungerer jeg dårligere.
4....salt lakrids
5....alenetid, elsker altid når jeg får muligheden for at være alene i sommerhuset.
6....lange vandreture, drømmer om at gå til Skagen en dag.
7....cykelferier med telt, primus og hele balletten. Ingen her i huset gider tage med
8....renaissancens Italien, San Fransisco og Sydøst-Asien. Elsker at rejse.
9....musik. Tænder på rytmer, aldrig ord
10...nogen, der laver noget dejlig mad til mig. Det kan min mand godt finde på

Husk nu at tilmelde dig konkurrencen hos Wabi & Sabi og på min blog Stil og Genbrug. Du kan vinde en fin vintage natkjole og en hemmelig 2. præmie!!

En god weekend ønsker jeg til jer alle!

Kan der være virus eller nisser i Picasa?

Har ikke tålmodighed i øjeblikket til udstyr, der ikke fungerer. Når jeg overfører billeder fra camera til Picasa, får jeg billeder frem jeg ikke kender noget til. Fra Amerika. Hvorefter Picasa stopper, så sidder man der..

Da jeg loggede mig på min blog imorges var alle indlæg og fotos væk og erstattet af en blogliste. Når man så klikkede på bloglisten, kom indlæggene på plads igen. Men hvorfor?



Billedet er fra sidste års "ud i det blå" tur i Sønderborg.

Ud i det blå

Jeg vidste ikke hvor jeg ville køre hen da jeg startede med toget tidligt igår morges, vidste bare at denne dag var helt min egen og jeg ville gøre hvad der faldt mig ind undervejs.
Tro ikke, at jeg gik og kedede mig derhjemme, eller var blevet træt af min familie og havde smækket døren efter mig. De var skam blevet tilbudt deltagelse, men var nødt til/foretrak at lave noget andet, så dårlig samvittighed var der derfor intet af, da jeg gav min forlystelsessyge frie tøjler og drog ud i det danske sommerland.

Jeg havde en svag forestilling om, at jeg ville til Nord- eller Vestjylland, men blev drevet til Sønderjylland, hvor vi har mange gode ferieminder fra, og jeg fortrød heller ikke mit stop i Vojens, der blev brugt i en genbrugsbutik langt over gennemsnittet, bl.a. til indkøb af gammel Kolding Damask og til hyggelig snak om vask, stivelse og rulning af disse prægtige gamle linneder. Kunne faktisk have købt mig fattig her, men var heldigvis begrænset af at skulle slæbe herlighederne med rundt på den videre færd, der viste sig at skulle blive Gråsten fordi jeg blev sulten og fik lyst til madpakke-frokost i Slotshaven (dog lukket pga kongeligt sommerbesøg), og gåtur til havnen og Gigthospitalet.
På Gråsten Station kunne jeg efter et par gode timer i byen, komme enten mod København eller mod Sønderborg, og valgte selvfølgelig det sidste. Hvilken herlig Nyhavns-stemning på havnepladserne, med kongeskibet Dannebrog flot til kaj foran Sønderborg Slot, og hvilken herlig by i sommervarmen med masser af turister.

Ud-i-det-blå-konceptet kan anbefales dem, der indimellem ønsker sig totalt fri og uafhængig af udefrakommende krav og forventninger i familie-og arbejdslivet, og et kort øjeblik give sig i tilfældighedernes vold. Og nyde nuet.