Follow Me on Pinterest

18 april 2008

Et larmende helvede


Da ungerne var små, lavede vi gerne ting i ferier og på fridage, som de ville synes om, og indimellem tilsidesatte vi også vores egne behov og ønsker, fordi vi syntes det var vigtigt, at give vores børn nogle sjove oplevelser. Det var mest når vi var i diverse sommerlande med vand, forlystelsesparker (med undtagelse af Disneyland i Paris og i L.A., de var for fede! - faktisk også Legoland) at vi gik og glædede os til, at børnene voksede fra det og fik andre interesser.
Tænker meget på det her i storebededagsferien, hvor der traditionelt er Dølle Fjelle Musse-Marked lige i nærheden, og hvor vi i rigtig mange år har været tvangsindlagt til at bruge mindre formuer på kørende forlystelser af 10 sekunders varighed, og timer på at stå i kø i et inferno af dunkende, øresønderrivende høj teknomusik. Et nogen gange støvet, oftest mudret, men helt sikkert altid et larmende helvede, vi ikke kunne komme hurtigt nok hjem fra... men den gik jo ikke. Drengene var ellevilde!
Har netop kørt den yngste derud, og var glad for den alder han har nået. Var glad for at tage hjem og plante mine krukker til, og for at være i fred.

Ingen kommentarer: