Follow Me on Pinterest

25 marts 2008

Skøn på din raskhed, mens du har den

Det er virkelig noget man lærer at påskønne, det gode helbred. At være rask, lige indtil man ikke er det mere, hvorefter man savner meget at være det. Og hvor var vi egentlig henne uden de gode apotekervarer, de kompetente læger og det effektive danske sundhedssystem (sammenlignet med andre landes, de fleste dog fjerntliggende) som vi bare behøver at henvende os til, når skavankerne overmander os.

Sådan en dag som idag, hvor sneen vælter ned og landskabet aldrig har set smukkere ud, plejer jeg at nyde min gå-tur ekstra meget, fordi naturoplevelsen er så anderledes end på de normalgrå vinter/forårsdage. Alting tager sig forunderligt ud med en ordentlig omgang glitrende, hvid nysne på, og den luft, der fylder lungerne, virker ekstra frisk og sund. Men idag vinder lungebetændelsen, øjenbetændelsen og min kvæstede hornhinde, og jeg må nøjes med at nyde synet fra vores terrasse. Det er også ret flot.

Ingen kommentarer: