Follow Me on Pinterest

29 marts 2011

Har I også haft blogger-bøvl i søndags?

Efter flere forsøg på at uploade mine billeder til et indlæg, opgav jeg og slettede hele molevitten. Problemet var at billederne ikke blev udgivet, kun teksten.... og det var lidt fjollet, så nu prøver jeg igen.





Jeg ville egentlig bare vise jer dette gamle tryk af 2 vagtler, og ønske jer en god søndag. Nu kan jeg så i stedet ønske GO` TIRSDAG!!





Fandt trykket i en genbrugsforretning og det sidder nu på væggen bag hylden, som blev lavet ud af mere oversvømmelses-træ fra sommerhuset.



Er de ikke søde?

23 marts 2011

Tilbage igen!

Jamen hvor har jeg savnet mine blogvenner, både deres besøg og søde kommentarer her på min blog men også besøgene hos dem og deres dejlige og inspirerende blogindlæg.









Nogen rejse til Østen har jeg ikke været på, ej heller har jeg været ramt af grim sygdom, bortførelse eller andre ulykker.
Nej der er ikke nogen eksotisk forklaring på mit fravær andet end ganske gemen travlhed med alt muligt andet end blogging.




Jeg er sikker på, nej jeg VED at mange af jer render ind i samme mur fra tid til anden, og jeg ved også at få af os kan undvære dette utrolige univers af fællesskab.
Vi kommer igen, ja vi gør så!

Og vi kommer især igen når solen skinner, som den blandt andet gør i dag. Alting tager sig så smukt ud i solskin og man får ganske enkelt energien igen til at klø løs på de opgaver der hober sig op allevegne.

I aften vil jeg aflægge besøg hos mine kære blogvenner. Glæder mig!!

15 februar 2011

Jeg vandt!

Inspirationen flyder fra de forskellige blogge man besøger. Et sted (husker desværre ikke hvor) så jeg at man havde revet coveret af gamle, gulnede og slidte bøger og flået lidt ekstra i dem så de på den måde fik højnet dekorationsværdien markant!




Da jeg fandt en gammel og meget brugt bibel på Genbrugsstationen, kom jeg i tanker om ideen fra bloggen. Senere på dagen lå der en anden gammel bibel i Frelsens Hær butikken til 2 kroner, så den investerede jeg også i og gik i gang med molestreringen (mon det opfattes som ukristeligt at gøre, når det kun er coveret???. De skrevne ord er jo intakte)

Det må man give dem ret i, de gamle bogstakke blev straks mere spændende.




Gamle kasser, æsker og  bokse er også altid interessante, jeg tror det er noget med alle de sager man kan gemme i dem, og samler man dem i stakke synes jeg de bliver endnu mere spændende.




Man får lyst til at åbne dem allesammen og se hvad der er i dem.









Og dette lækre, bløde tørklæde var hvad jeg vandt i Loppes Ting og Sager Give Away. Det er rigtigt langt og jeg elsker det, tusind tak! Går ALTID med tørklæder, så det kom til rette person.




08 februar 2011

Tallerkenrække af gammelt træ fra sommerhuset



Ja, det var så det gamle træ fra oversvømmelserne i sommerhuset for flere år siden.... nu er det blevet til en fin tallerkenrække!




Jeg kan godt lide det rustikke og naturlige i det gamle træ så jeg har bestemt mig til ikke at male det.






Universet bliver ved med at sende mig gode venner, der bringer gaver. I lørdags fik jeg en pose med skønne blonder og hæklerier i den helt rigtige falmede beige boudouir farve, tak Jytte!!!
Elsker den farve, elsker blonder, elsker det hele!


Savner vi ikke et rigtigt godt loppemarked? Jovist gør vi så!





Fra et  Lions Club Søllerød (foto lånt herfra) loppemarked som gerne er attraktivt. Glæder mig til dem alle - og til det bliver sommer!










Posted by Picasa


01 februar 2011

What?

Ufattelig kreativitet, iderigdom og skaberglæde. Hvad man ikke falder over i denne mirakuløse blogverden.





Her er endelig noget at bruge sine gamle blonder, flæser og mellemværk til!

Gå selv hen og se mere af det hos Marijke van Ooijen
















30 januar 2011

Mere oprydning



Skabet, der før indeholdt noget af det gamle linned, stod tomt efter sidste uges omorganisering i butikken. Det er nu kommet til at rumme forskelligt hvidt/cremefarvet porcelæn.






Jeg elsker bare det skab, synes det har ret mange anvendelses muligheder, f.eks i køkkenet eller spisestuen til det porcelæn man dagligt bruger, men også til tøj, bøger eller dimser.








Eller til gammelt linned, som jeg brugte det til før.








Man kan lige skimte skabet i baggrunden!! Fint billede, ikke sandt?
 


(Hvis nogen iøvrigt skulle ligge inde med et flisebord som ovenstående til et par hundrede kroner er jeg køber,  foto fra et gammelt nummer af Antik og Auktion, tror jeg nok)


Må I alle få en god uge.






Posted by Picasa

21 januar 2011

Ordnung muss sein

Pladsen er noget trang i butikken så når der skal dekoreres om, må man tænke sig godt om!
Det er SÅ hyggeligt at gå derinde og flytte rundt og arrangere tingene på en anden måde, men jeg er ikke så hurtig til det.
Og det må absolut gøres med jævne mellemrum, ellers er der pludselig
meget rodet og ingen sammenhæng i tingene mere.


Mit linned f.eks.





Det kan hurtigt komme til at ligge sådan lidt hist og her...... og for at sige det som det er, så kan jeg ikke klare roderi!




Der må være et vist system i det, og det er udtænkningen af system der sluger tid!




Når jeg alligevel går derinde, kan jeg jo ligeså godt sætte flaget ud på fortovet og vise at jeg er der, og så kigger kunder ind en gang i mellem - eller folk, der vil sælge mig noget. Eller folk der bare vil hilse på og snakke lidt. Så hyggeligt faktisk, når der er nogen der gør det!




Nu har jeg fået lidt styr på det ene lille hjørne af lokalet, så mangler jeg bare resten! 

Rigtig god weekend!!!!



Posted by Picasa

17 januar 2011

16 januar 2011

Jeg orker ikke at blogge mere



Jeg vil have min tid tilbage!
Bare rolig jeg mener det ikke så alvorligt.
Kun lidt!!!!




Posted by Picasa

07 januar 2011

Venlighed og kærlige gerninger




En af byens søde og venlige damer kom forleden hen til mig med nogle ting hun havde fundet frem.
Hun syntes jeg skulle have dem!




Jeg kender hende egentlig ikke ret godt, hilser naturligvis når vi mødes og har også talt lidt med hende ved enkelte lejligheder, men ellers kender vi ikke hinanden..







Tænk at der findes sådan nogle mennesker. Overskudsagtige. Der går rundt og gør kærlige gerninger overfor andre.
SÅDAN VIL JEG OGSÅ VÆRE.
Sådan skulle alle mennesker være. Det er meningen med livet.





Arj, men se dog lige hvad jeg fik!! Gæt om jeg blev glad!
Et par af de sødeste små børnesko, der har tilhørt hendes plejebror
3 fine, fine lommetørklæder med blondekanter
Et fantastisk pudebetræk med monogram og broderie anglaise
1 gammel yo-yo

Og en kuvert med teksten Glædelig jul, hilsen "nissen", hvori lommetørklæderne lå.
Så fint, så kærligt, så generøst og varmhjertet.
Dette vil jeg dele med jer!

PS. Jeg prøvede at få lov til at betale for tingene, men det kunne jeg naturligvis ikke få lov til!

Posted by Picasa

04 januar 2011

Broderier, broderier

                                                                                       Fra min butik

Gamle broderier i nye sammenhænge, det er jeg altid fascineret af. Et gammelt pigeunderskørt omkring en pølle og en gammel, fin broderet pose (til nattøjet?) fyldt ud med en sofapude. Sådan kan jeg lide det!
Jeg kunne bruge al min vågne tid på at kreere nyt af det gamle - bortset fra at min vågne tid som regel går med alt muligt andet mindre lystfyldt...
Men hvor finder man inspirationen andre steder end på nettet, kære blogvenner! På alle de tusindvis af inspirerende blogge og websites man er afhængig af at besøge på jævnlig basis eller som man tilfældigt render ind i.





                                                       





                                         Fra butikken Coeur de Cerise




                                                Magnolia Pearl







Posted by Picasa

30 december 2010

Lidt ønsker og nytårsforsætter

                                                     Christina Strutt: "At home with country"


Indretningsmæssigt ønsker jeg mig lidt mere country style i mit hjem.

Stor fan af varme og charme.


                                                                                    somewhere på internettet


Forretningsmæssigt vil jeg gå efter at kunne leve godt af min forretning til næste år, så jeg ikke behøver at tjene penge ved siden af.

Sådan nu har jeg formuleret mit mål! Jeg vil være rig og glad.. det kan ikke være for meget forlangt.


                                                                                                     nwsti.com



Jeg vil passe bedre på mig selv til næste år. Slut med nedprioritering af daglig fysisk aktivitet, og slut med slappe mormor arme (er der noget mere irriterende end at skulle bede nogen om at åbne konservesglasset)






Og sidst men allervigtigst!
Privat vil jeg gøre alt hvad jeg kan for at støtte min familie, og være der når de har brug for mig.


Til alle mine dejlige bloggevenner vil jeg sige tak for et godt venskab, som jeg sætter så stor pris på. Blogging tager en god del tid, men I er al tiden værd, hver og en!

Jeg ønsker alle et GODT NYTÅR med fred og lykke!