Lige et lille livstegn fra mig med billeder fra en god dag i butikken i lørdags.
Regnvejr endte dagen med, men den begyndte med sol.
Trofaste kunder vender ofte tilbage, nogen medbringer ovenikøbet gaver til mig.
Tak Anita for de fine kræmmerhuse og små pakker!
Indimellem kundebesøg er der tid til at få pyntet vinduerne, en syssel jeg elsker!
Denne gang bruger jeg noget af mit krystal og presseglas på en lang remse, som egentlig er en flæse af gammelt linned med orkis. Så smukt, synes jeg.
Puden med Hardanger og et vanvittigt flot monogram havde mistet sine gamle stofbetrukne knapper, og måtte have et silkebånd til at holde sammen på enden.
Når puden ligger lidt på skrå på stolen, kan man bedre se båndet fra vinduet.
Der skal være noget kønt at se på udefra.
Til påske fik jeg denne søde kurv i ståltråd fyldt med påskeæg- og pynt. Af en anden trofast kunde, er jeg ikke altid bare heldig?. Jo, jeg er og jeg er taknemmelig for det.
Den blev pyntet med et par smukke tørrede roser og nu står den også på bordet med en gammel, ultrafin broderet dug i. Så kan den også blive set, hvilket den fortjener!
I nat vil jeg snige mig på besøg hos jer, og det glæder jeg mig så meget til.
So long.