Kan du gætte hvad der lå i denne fine lille gråmalede trækasse, som jeg fandt på vores lille loppe-indkøbstur i Sverige?
Ikke? Nå pyt, det kunne jeg heller ikke, men det er faktisk en kasse til gammelt fiskegrej, og indeni lå 4-5 gedde-sakse sirligt bundet op på slidte træklodser.
Man dyrkede sin jord og levede af hvad der groede i den, man holdt høns, køer, får og svin, man fiskede selv sine fisk i søen og man lavede selv de redskaber, der skulle bruges i arbejdet med at sørge for mad, klæder og husly til familien. Når redskaber, tøj og linned var slidt op eller gik i stykker, blev det repareret.
En tiltalende livsform, men desværre også en glemt og overset livsform. På trods af krisen lever vi i et overflodssamfund, hvor smid-ud-og-køb-noget-nyt filosofien florerer i bedste velgående, og når noget ikke duer mere så ryger det lukt i containeren. Mon vi nogensinde bliver klogere?
Jeg er ikke bedre selv, det må man ikke tro, men man mestrer heller ikke længere de kompetancer, der dengang var livsnødvendige. I stedet jager vi rundt for at tjene penge til at købe flere ting, vi kan smide ud til næste år. Den kompetance er vi til gengæld rigtig gode til.
Da min yngste søn sad ved den svenske sø og fodrede ænder (med marshmallows !!#¤?, men det glemmer vi lige et sekund), kunne jeg for det første ikke lade være med at fotografere mit smukke barn og hans stjernestund, men jeg kunne heller ikke lade være med at længes efter en lidt mere enkel livsstil.
Marshmallows, helt ærligt så var de vilde med dem! De er skøre, de svenskere!!