Follow Me on Pinterest

26 januar 2009

Frisk grønkål er ikke til at opdrive


På denne side af jul er det ekstra svært at få fat i frisk grønkål. Der kan måske være nogle forretninger, der kan skaffe det, men man kan ikke bare gå hen og købe det når man har lyst. I hvert fald ikke i denne ende af landet. Var ude på en gårdbutik et stykke vej herfra og fik en aftale om nogle stokke. Resten af de vejboder og gårdbutikker jeg har besøgt, havde kun grønkål op til jul og nytår, så det er nok sådan det er de fleste steder.

Der er sæson fra det sene efterår til ind i februar, så herefter må man ty til det frosne.
Jeg vil plante grønkålsplanter i min have så jeg kan få frisk grønkål, når det passer mig. Det må være løsningen på det problem.

Ingen kommentarer: