30 april 2008

Sig ja


Stødte tilfældigt på en blog ved navn Get rich slowly, titlen appellerede straks til mig af forskellige finansielle grunde (selvom quickly havde været bedre i nuværende situation). Et af indlæggene handlede om selvudvikling, om at sige ja til de ting, der sker på vores vej i livet. Forfatteren havde altid haft angst for nye ting, for at møde nye mennesker, og i det hele taget for at gøre ting, der kunne føre til nederlag. Men så opdagede han kraften ved at sige ja istedet for -som altid før- at sige nej til de udfordringer han stødte på, og denne enkle ændring betød at han kom over sin angst, og derfor fik meget mere ud af livet.
En af dagene lærer jeg også at linke til andre tekster i mine indlæg, men nu må jeg nøjes med at henvise til "Fine steder" ude til venstre. Indlægget hedder The power of yes.
Billedet har vi taget fra et tempel i Sydkoreas bjerge i 2005.

25 april 2008

Ramsløg nu

Duften af ramsløg er umiskendelig, en skøn blanding af løg, purløg og hvidløg, og lige nu står den i knop derude. Det er et ekstra "krydderi" og fornøjelse ved motioneringen i naturen på denne årstid. Dens mange frø spredes, når de små hvide blomster er visnet, og ret hurtigt dækker den større og større arealer. Hvilket ikke gør så meget i skovbunden, men det kræver en indsats at holde den i skak i haven. Indsatsen kunne gå ud på at spise sig ud af det. Man kan spise det hele: blade, blomster, frø og løg, og det skulle efter hvad jeg har læst, være meget sundt med højt vitamin indhold, specielt C vitamin.

22 april 2008

Gamle, hvide duge


Kan aldrig nære mig. Må absolut hver gang jeg kommer forbi en genbrugsbutik, lige ind og se efter flg. ting: gammelt linned med monogram, det være sig duge, lagener, hovedpudebetræk med mellemværk eller andre håndvævede arbejder, gamle hæklede håndklæder og vaskeklude, gamle smykker i sølv eller guld, specielt ringe og armbånd (sjældent at finde der), gamle håndtasker i skind, specielt de "gode" mærker, uldne hjemmestrikkede trøjer i norsk/islandsk mønster, uldne hjemmestrikkede sokker (uundværligt i vores hus om vinteren), sjove, kitschede ting af alverdens slags. Jamen, bare det, at der eventuelt kunne ligge et ekceptionelt fund for næsen af een, er nok til at drive mig ind og rundt i butikken, indtil det hele er gået igennem.

18 april 2008

Et larmende helvede


Da ungerne var små, lavede vi gerne ting i ferier og på fridage, som de ville synes om, og indimellem tilsidesatte vi også vores egne behov og ønsker, fordi vi syntes det var vigtigt, at give vores børn nogle sjove oplevelser. Det var mest når vi var i diverse sommerlande med vand, forlystelsesparker (med undtagelse af Disneyland i Paris og i L.A., de var for fede! - faktisk også Legoland) at vi gik og glædede os til, at børnene voksede fra det og fik andre interesser.
Tænker meget på det her i storebededagsferien, hvor der traditionelt er Dølle Fjelle Musse-Marked lige i nærheden, og hvor vi i rigtig mange år har været tvangsindlagt til at bruge mindre formuer på kørende forlystelser af 10 sekunders varighed, og timer på at stå i kø i et inferno af dunkende, øresønderrivende høj teknomusik. Et nogen gange støvet, oftest mudret, men helt sikkert altid et larmende helvede, vi ikke kunne komme hurtigt nok hjem fra... men den gik jo ikke. Drengene var ellevilde!
Har netop kørt den yngste derud, og var glad for den alder han har nået. Var glad for at tage hjem og plante mine krukker til, og for at være i fred.

16 april 2008

Flagdag

Sådan flages der for dronningen her i byen. Ved havnen, og oppe i hovedgaden, hvor jeg bor, men der var ikke så pænt lige i dag, hvor vi får lagt fibernet i gaden. Glæder os til et lynende hurtigt internet.

14 april 2008

Nederen!

Nu vi er ved ord. Her er et ord, som den yngste søns klasselærer ikke vil høre i timen, angiveligt fordi det ikke skulle være pænt at udtrykke sig på den måde.
Jeg er slet ikke enig, ser hverken noget pænt eller grimt i ordet, men ser det som et udtryk for at sproget udvikler sig, og at nye udtryk fødes når unge kommunikerer. Sådan har det altid været. Nogle levedygtige udtryk integreres i de voksnes sprogbrug, og det er som regel længe efter børnene ikke gider dem mere, fordi nye ord og udtryk er blevet dem, man bruger.

Nice!

Årets ord iflg. Boogie, men har udtrykket egentlig ikke nogle år på bagen? Jeg kan huske for flere år siden, da ungerne gik rundt og sagde Nice hvis noget var iorden, at jeg tænkte: Gud, hvor lyder det egentlig gammeldags og corny, det er jo nok fordi vi bor herude på landet - inde i byen ville man da aldrig sige sådan. Tænkte jeg.
Og nu er det så årets ord. Efter min mening virker det bedre, hvis man bruger det sarkastisk, til at beskrive noget, der absolut ikke er iorden.

Døren til det frie liv


Det er skønt at være en fri agent, et privilegium at kunne bestemme over sin egen tid og det arbejde man vil lave. Jeg er lige blevet færdig med et freelance job, der har kørt de sidste 6 uger, og hvor jeg selv kunne planlægge hvilke dage jeg ville/kunne arbejde. Samtidig har jeg så kunne tage nogle vagter i hjemmeplejen, i den udstrækning jeg selv har valgt, og har kunnet passe min netbutik.
Herligt med den frihed, men den koster også. Man sætter sin økonomiske sikkerhed (fast månedsløn, pension, betalt ferie og sygefravær) over styr, og der er stress forbundet med den evige søgen efter nye indtægtsmuligheder...... men jeg skal jo til det igen.

02 april 2008

Placering i søskendeflokken


Har lånt en interessant bog om konsekvenserne af fødselsrækkefølgen for søskende. Som den mellemste af 3 piger, er jeg vokset i skyggen af en dygtig storesøster, og en lillesøster, som nød godt af alle privilegierne ved at være den mindste. Jeg ynder at sige, at jeg mestrede de dårlige odds ved at være mere udadvendt, kønnere(!!) og bedre til dans og gymnastik end de 2 andre, hvilket havde betydning specielt i forhold til min mor, som havde gjort karriere som varietedanserinde. Det heldige for mig som den mellemste var, at jeg lignede min mor (det gjorde mig interessant for hende), ellers ved jeg ikke hvordan min barndom i skyggesiden var endt.
Jeg er nu glad for at jeg er mig, og ikke den ældste med de forventninger, der trods alt har hvilet på skuldrene af hende, og glad for at jeg ikke var den yngste, med al den (over)beskyttelse, der ofte følger med det at være den lille i familien.
I forhold til mine egne 2 drenge, kan jeg helt klart også se mønstrene, og vil tænke over det fremover i mit forhold til dem.
Har lånt billedet fra Lones blog.... uden at spørge, men det er også kun fordi, at det ikke var mig, men Dorte der måtte holde hendes Per-dukke. Fordi hun var den lille. Ikke andet end typisk for min barndom!