23 april 2013

Genbrug, krystalkugler og en lille elefant fra Ceylon

 
Denne lille sølvplet holder fandt jeg i en genbrugsbutik forleden, den måtte selvfølgelig med hjem.
 


Formentlig har den været brugt til pen og blæk, den lille beholder foroven bruger jeg til lys, men har nok oprindeligt været til blækhuset. Jeg har sat mine 2 små krystalkugler på træfødder og en lille elefant på skålen.






Hvis man vasker sine krystalkugler i vand bestrålet af fuldmånens skin, holder man ævl og kævl og strid fra døren i familien. OK, jeg tørrer dem da af jævnligt men det med fuldmånen er jeg aldrig kommet til.
 
 
Det er nok derfor det ikke har hjulpet stort, LOL
 
 


Elfenbens elefanten har jeg købt på en af mine mange ture til Sri Lanka.
Den er et meget kært minde, dengang hed landet Ceylon og det forkom mig at være paradiset på jorden.

 
Kram Helle





20 april 2013




Det dejlige vejr har været brugt til at få et maleprojekt igang. Det gamle chatol stod i kælderen i umindelige tider og bare ventede på, at et eller andet skulle ske 


Så da jeg havde noget af den lyseblå maling tilovers, blev det lyseblåt!



Jeg tror ikke at det selv havde regnet med at blive lyseblå på sine gamle dage, men mon ikke det kan vænne sig til tanken med tiden?
Skufferne bliver hvide indeni, det er der noget lækkert over




Træhesten (ikke gammel, ikke Dala) fik samme tur med malerpenslen, og fik dermed skiftet sin farve fra rød/hvid. Det kan den også kun være tilfreds med!




Næste projekt bliver havemøblerne, som virkelig trænger til en overhaling, dog ikke en lyseblå overhaling!
God weekend, og nyd solen der hvor der er læ for blæsten.

14 april 2013

Endelig

Endelig




  Endelig kan man gå udenfor uden at trække skuldrene helt op til ørene.


 
 
Indenfor i butikken er det meget koldere end udenfor, man må gå udenfor for at få lidt varme!! 
Siger noget om det lange, kolde forår vi har været igennem
 
 


Har fået nogle fine, gamle havemøbler i butikken, 2 stole og 2 lange bænke.
Ved endnu ikke helt om jeg selv beholder dem, de er så fine!




Den lille skammel er også lige kommet til, troede egenlig ikke den var gammel indtil jeg fik sædet af.
Så var jeg ikke i tvivl.
Den er gammel.

 Håber I også har nydt denne 1. forårsdag!

09 april 2013

 
 
Dagene går og foråret MÅ være tæt på nu??
Jeg mindes ikke at der på denne årstid har været så koldt før, men det er nok bare mig, der husker forkert.
 
 
 
 
Der ligger stadig sne i små klatter hist og her i haven, der hvor solen sjældent kommer på besøg.
Indendørs sysler tiltaler mig derfor mest og i butikken er der jo altid ting at gøre.
 
 
 

Jeg fik bl.a. malet en lille skammel lyseblå og et lille skab med små skuffer,
 pastelfarver er så delikate!


Idag blæste det så kraftigt at butiksdøren hele tiden gik op, og puderne jeg havde lagt på en hylde under et bord udenfor fløj afsted ned ad gaden
KOM NU forår, hvad venter du på?