Alle forældre ønsker, at deres børn får den bedste start på livet. I Korea, som i alle andre lande, går det blandt andet ud på, at lærdom, skolegang og uddannelse er vigtige nøgleord i den fobindelse. Vores hotelvært i Seoul havde en søn på alder med vores 2 drenge, og vi kunne mærke, at det var ham magtpåliggende, at hans søn fik noget øvelse i at tale engelsk (ikke mange koreanere taler det), derfor blev han blidt skubbet hen til vores drenge, når de f.eks. sad ved computeren i hotellobbyen og kommunikerede med Danmark, eller hvad de nu havde gang i. Megen engelsk snak blev det vistnok ikke til, men de sad da foran hver sin pc. Sammen.
Det er virkelig noget man lærer at påskønne, det gode helbred. At være rask, lige indtil man ikke er det mere, hvorefter man savner meget at være det. Og hvor var vi egentlig henne uden de gode apotekervarer, de kompetente læger og det effektive danske sundhedssystem (sammenlignet med andre landes, de fleste dog fjerntliggende) som vi bare behøver at henvende os til, når skavankerne overmander os.
Sig mig, er det kun mig, der ikke har fået pyntet op til påske de sidste flere år? Det er ellers ikke påskepynt, jeg mangler, og det er heller ikke inspiration fra blade og butikker, men hvad er det så? Jeg har faktisk også lagt mærke til, at julepynten heller ikke er blevet hængt op i samme omfang som tidligere, det er kun lige de vigtigste juleting, der har fundet plads i stuerne her i huset. Tidligere gik jeg amok i pynt og flotte arrangementer, så mon det er en tendens i samfundet eller et rent lokalt fænomen?
Der er absolut ingen i dette hus, der aner hvor støvsugeren har gemt sig, hvor støvklud, vasketøjskurv eller toiletbørste befinder sig. Hvor sko, frakker, skolebøger, rygsække, skateboards, rulleskøjter, knust glas, værktøj, div. brædter, sportstaske, x-box, lygte og en dåse med plastisk træ hører til. Her kun nævnt effekter placeret i vores entre i skrivende stund.
Med flere timers forsinkelse ankom gruppen af spanske studenter så endelig igår, og vi har fået den sødeste af dem, det er jeg helt sikker på. Hun er kun 16, men tager normal-dansk-familie på en meget cool måde. Satte sig straks ned og skrev på MSN til sin far, at hun var velankommet, og at det var den fedeste familie, hun skulle bo hos. Selvom jeg ikke lige kiggede, og selvom jeg ikke er nogen haj til spansk, så er jeg temmelig overbevist om, at det var det hun skrev. Det må det have været. Hun er meget knyttet til sin egen familie, kan man mærke, og det er nok 1. gang, hun er så langt væk fra dem. Vi vil passe godt på hende i den uge, hun er her.
