Follow Me on Pinterest

31 maj 2013

Sæsonklar i sommerhuset

Jeg har været i vores sommerhus nogle dage for at gøre rent og gøre klar til en forhåbentlig lang sæson!
Helt alene, lidt skræmmende, men alligevel hyggeligt!
 


Uden internet og uden et TV, der virkede, var jeg overladt til musik fra min playliste på pcèn, så den blev der skruet helt op for alt imens jeg gjorde rent og ryddede op!
 
 
 
Jeg havde min cykel med, og kørte de 16 km der var til nærmeste større by for at proviantere, checke mail osv.
Dermed var den dags motion reddet, men hvor er det svært at undvære en bil når man bor på landet. Man må tænke sig nøje om når man handler ind: hvad har man plads til på cyklen!
 
Samt huske at checke vejrudsigten, her hænger bukserne til tørre i soveværelset, lol!

 
Efter den oversvømmelse vi havde for 6 år siden, har vi måttet renovere det meste af huset, ikke bare i undertagen, men overalt og vi er ikke færdige! Indtil nu har vi ikke kunnet bruge det, ja vi havde næsten glemt at det eksisterede!!
 
 
 
Jeg var nødt til at få noget for vinduet i soveværelset, og uden værktøj måtte tøjklemmerne holde gardinet på plads, det bliver sikkert ikke anderledes foreløbigt!
 
 
 
Vi har ladet 2 vægge stå helt rå i soveværelset og i køkkenet har vi bygget med gasbeton og lavet åbne hylder.
 
 
 

Jeg har længe samlet store glaskrukker til opbevaring af alt spiseligt..... i tilfælde af besøg af mus, hvad vi ikke håber vil ske!
 
 

 
Vi håber heller ikke der kommer flere oversvømmelser, nu er der et dige som vil holde vandet hvor det hører til!
 
God weekend
kram Helle


12 maj 2013

Romantikken længe leve

 
Romantiske ting og sager taler altid særligt til mig, og især mit gamle linned er til evig glæde og passer så perfekt i romantiske sammenhænge, men sandelig også i mere minimalistiske omgivelser fordi det faktisk ofte også er enkelt!
 
 

 
 
Dukker og fint håndarbejde passer sammen som hånd i handske, denne dukke er ganske vist ikke gammel men alligevel et fint fund fra genbrugsbutikken

 
 



 
 
Her ligger hun på et yndigt lille dukke- pudebetræk med stofbetrukne knapper og håndlavet mellemværk.
Man gjorde noget ud af det dengang og børnene lærte at passe på tingene.




 
Det er ikke en dårlig ting at få med sig hjemmefra, det kunne jeg godt have været bedre til at lære mine børn.

05 maj 2013

Dukkehus


Har erhvervet mig 2 dukkehuse på auktion, og er dermed gået fuldstændig i barndom


 
 
Det er egentlig ikke fordi jeg har lyst til at møblere dem, underligt nok!
 
 


Men syntes alligevel at den enkle shaker stil på det ene hus kaldte på nogle få dukkehusting, jeg havde liggende i butikken





Der er kun 2 rum, med malede gulve og vægge. Og jeg elsker bare at kigge ind i stuerne, så dekorativt i det hele taget




 
De her 2 små dukker i folkedragter ønsker begge at flytte direkte ind i huset!
 
 
 


Og det forstår man jo godt, ikke?