30 juli 2012

Solen skinner igen




Nu lysner det i øst, solen skinner og livet er jo herligt når tingene fungerer..ja, livet er også herligt selvom tingene ikke fungerer, for så ved man at man lever!




Solen skinner både fra en blå himmel med lette cumulus skyer, og i form af en ny computer!
Valget landede på en labtop med 5 x så stor capacitet som den gamle stationære, jeg er bare så glad!



Frygten for at miste alt hvad jeg havde på den gamle pc, fik svedperlerne frem i min vigende hårgrænse, men  Brian fra IT firmaet Data-Larsen kan trylle!
Alt er intakt og overført PRÆCIST som jeg havde det liggende på min udtjente og outdatede computer. Det eneste jeg skulle geninstallere var Picasa, og da det var gjort, fandt programmet selv alle mine billeder på pcén.
Mageløst og naturligvis helt uforståeligt for en it-sinke som mig!


Det er ren MAGI og jeg er så taknemmelig.
Fattig men taknemmelig!

21 juli 2012

God sommer

Jeg har massive pc problemer og hverken hjerne eller tid til at finde ud af hvad der er galt.
Formentlig skyldes det lyn nedslag, og må nok aflevere pcén til reparation, så irriterende!



Af sider revet ud af et fugleleksikon, har en kreativ sjæl fundet på at indbinde et parti bøger i bogreolen.
Hvem husker jeg ikke desværre, men det ser jo helt fantastisk ud?

Må I forblive lykkeligt fri for pc problemer, og nyde sommeren.

09 juli 2012

Gamle kasser og en gyngehest

Der er ikke noget så dragende som gammelt legetøj og gamle kasser!





Gyngehesten er fra den tid hvor man lavede legetøjet selv eller havde byens snedker til at gøre det. Ikke noget med børnearbejde i udviklingslande og masseproduktion.





Kassen den står på er KÆMPE stor, virkelig mega!
Den købte jeg på Knuthenlunds loppemarked, som jeg bl.a. har skrevet om her.
Med bærehåndtag i siderne kan den egentlig nemt flyttes rundt..når bare man er 2.


 

Ingen grænser for hvad man kan stille ovenpå den.
Ingen grænser for hvad man kan stoppe ned i den!




Men ellers har tiden gået med dette:




Ferietur og loppejagt i Sverige, total nydelse!
Da jeg ingen labtop eller smartphone har (er sikkert snart den eneste i verden), blev det også bloggefri dage.
Jeg håber I også nyder sommeren og får tid til at slappe af !