Such a little sweetie

Forleden på genbrugspladsen stod et par ældre herrer og læssede ting og sager over i containeren med "brændbart". Og da denne lille cutie-pie var ved at ende samme sted, spurtede jeg over og fik reddet den fra sin grumme skæbne.




Den har den fineste pastelgrønne farve i denne verden




.....og de fineste rundede former tilmed! Nu står den i butikken og er så velegnet til at stille andre søde ting på.




Desværre havde vi ikke tid til at blive stående og redde endnu flere guldkorn, men jeg nåede at få en anden endnu skønnere ting, og den viser jeg en anden dag!

Jeg elsker gamle huse

Den dag min mor skulle flytte på plejehjem, gik min mand og jeg gik ude på vejen og ventede på Falcktransporten, som kørte hende fra sygehuset direkte til plejehjemmet.

Jeg havde fotografiapparatet med, så jeg var klar til at forevige det skelsættende øjeblik for os alle i familien, hvor min mor ikke skulle hjem mere men bo et nyt sted. Ventetiden var lang, plejehjemmet blev fotograferet indtil flere gange forfra og bagfra og på et tidspunkt fik jeg øje på dette fine, gamle hus fra 20érne der lå på den anden side af vejen.

Huse især gamle, charmerende villaer med småsprossede ruder, karnapper og gesimser kan jeg aldrig lade være med at henføres over. I tankerne indretter jeg mig i de smukke rum, og forestiller mig alle mulige scenarier inde og ude.






Derfor kunne jeg heller ikke lade være med at fortabe mig i dette hus, som så særdeles tomt og forsømt ud, men var så fint og smukt. Tror kommunen havde overtaget det til bevaringsformål.





På min fridag idag, kørte jeg op for at se til vores sommerhus.... og tog lige et check i alle genbrugsbutikker undervejs (åh, så hyggeligt, og lidt udbytte var der jo også!). Det næste billede er desværre IKKE vores sommerhus, men ligger på vejen derop og jeg har altid nydt at se på det gule hus med det røde tag, de småsprossede vinduer og det hvide stakit rundt om.





Næh, vores eget hus er i en genopbygningsproces efter oversvømmelse for nogle år siden, og stort set ikke noget at vise frem for offentligheden!
Gulvet er støbt i underetagen, brændeovnen er sat ind igen og så er alt sagt om det. Men jeg håber at vi kan komme til at bruge huset iår!





Endelig et billede jeg også tog idag på turen.

Et ægte dansk kolonihavehus, og så bliver det ikke meget bedre!! Så hyggeligt, ikke? Der er et utal af byggestilarter/stilsammenblandinger i landets mange haveforeninger og det er jo netop charmen ved det. Fantasien og kreativiteten blomstrer.





Forfaldet blomstrer også i al sin poetiske pragt...




Det hører med, her er der plads til alle og der må gerne være lidt kaotisk hist og her i krogene. Bare vi har det godt allesammen og hygger os!




Shabby, that´s what it is!

Ramsløg, et af forårets allerherligste vækster

Her taler jeg om den supersunde, velsmagende og anvendelige plante ramsløg! Jeg har skrevet om den flere gange før, men bliver ikke træt af at velsigne denne vækst.

De gror fantastisk allevegne, også i min have men der er endnu ingen tegn på liv her, underligt nok.

Nu titter den frem i skovbunden, på de lune steder. Billedet er taget idag på min dejlige gåtur. Hvor har jeg dog savnet motionen og de fine naturoplevelser!



I haven står der derimod et udvalg af de sødeste små forårsblomster.





Som nu står så fint i køkkenet, i genbrugsvasen!

Det mest mærkelige...

Kender du det at der sker de mest mærkelige sammentræf, når man mindst venter det?.
Man tænker, nej det kan da ikke passe, det sker ikke lige nu.... af alle tidspunkter!




Kort fortalt (selvom jeg altid har haft svært ved at fatte mig i korthed, se bare hvad der sker nu) var der en dame, der havde bestilt nogle kvaster i min webshop. Da jeg udelukkende sælger brugte sager, har jeg ikke flere af den samme vare, så det var en klar fejl i min shop at den tillod damen at bestille 3 ekstra, noget jeg naturligvis bliver nødt til at finde en løsning på.







Jeg mailer hende, og undskylder at jeg jo ikke har mere end 1 af hver slags i min butik, men at jeg ville gå mit lager igennem for at finde nogle flere kvaster. Jeg elsker nemlig selv kvaster, og køber dem når jeg finder nogle flotte. Eftersøgningen resulterede i at jeg fandt yderligere 3 gardinkvaster, som jeg omgående tog nogle billeder af og sendte til hende.

Dem ville hun gerne købe og hvis jeg også havde nogle sjove bånd, var hun også interesseret i at købe nogle af dem.







Medens jeg sidder midt i alt dette, kommer min mand ind på kontoret og siger at der står en dame udenfor min butik og meget gerne vil ind og kigge. Så han tager nøglen og går ind og åbner for hende.







Efter en tid kommer han tilbage og siger at damen både vil købe og sælge noget, og at jeg nok hellere selv må gå derind.





Og ved I hvad damen solgte?




Gardinkvaster og bånd........!!!?%¤#"

Jeg kunne således sende en leverance direkte videre til min søde kunde, jeg var ved at handle kvaster med på nettet.

Guldbelagte detaljer

Gamle, slidte, malede møbler med guld- og bronzestafferinger har jeg altid haft et svagt punkt for.




Selvfølgelig ikke for meget af det, men i en balance med husets øvrige stil




- og i det gode mix af gammelt og nyt.





Charmerende detaljer fremhæves diskret.... på et par overlæssede sengegavle





Overdådig dekoration på billedramme, kaster glans på et marinemaleri (som om det behøves)





Elegant snedkerarbejde og guldstaffering på spisebordets kant og på benene





Vitrineskabet har så smukke udskæringer, fint fremhævet med guld





Skænken tilhørende spisebordet med utrolige detaljer






Jeg elsker dette møblement og nænner overhovedet ikke at renovere det








Her sidder husets kat Raja



.....på toppen af et andet vitrineskab med guld





Det ser måske ud som om vi ikke har andet end guldstafferede møbler, men huset er stort og koncentrationen dermed mindre!

Dylon farvning af gammelt linned, - og gevinst

Endelig fik jeg tid - og lyst - til at farve nogle af de mange damaskservietter, jeg var så heldig at finde i en genbrugsbutik. Der lå 29 fantastiske, hvide servietter i en bunke. Og jeg tog dem allesammen, naturligvis!

Farven Woodland Brown fra Dylon havde jeg liggende fra mit sidste forsøg med farvning. Det kan du se mere om her



Men allerførst vil jeg vise min dejlige gevinst fra Lissie Design, som kom igår fra Norge.
Jeg er HELT vild med dem, og har faktisk drømt om disse ugle-øreringe længe... og når man drømmer længe nok, går de i opfyldelse (det er ikke engang løgn, min erfaring er, at hvis man ønsker noget, og er vedholdende så sker det til sidst).

Lissie laver de vildeste, flotteste smykker du kan tænke dig, hun har en blog og en smykkebutik. Kig ind i hendes univers her og smelt!






Huller i ørene har jeg aldrig haft trang til at få, så Lissie var sød at lave clips til mig istedet.

Da jeg ikke kan fotografere uglerne så flot Lissie, viser jeg et lånt billede fra hende!

Tusind, tusind tak for dem!!






Tilbage til farvningen, jeg "ofrede" 7 ens servietter med monogram til projektet..





....og en fin, stor damaskdug jeg havde liggende, blev også proppet ind i vaskemaskinen. Forholdet mellem farve- og tøjmængde er rigtig vigtig, især hvis man en anden gang skal ramme den samme farve præcist.

Man kan ikke bare komme halvdelen af farvestoffet i og tro at man så får en pastel-udgave. Det gør man ikke. I stedet får man en farve man aldrig har set før.






Hvis man ønsker sig lyse pasteltoner, må man købe farve i lyse pasteltoner, og følge anvisningerne til punkt og prikke. Sådan er det bare.





Farven blev en blanding af lavendel, grå og brun. Ikke nødvendigvis uinteressant, blot ikke som jeg havde forventet.





Et smukt bord kan man godt dække under alle omstændigheder.






Jo, forresten jeg kom også lige et par pudebetræk med mellemværk med i farvningen. De er flotte, specielt sammen med andre, gamle hvide betræk!