Så langt tilbage jeg husker, har jeg været fascineret af Østen. Det fjerne Østen.
2 kinesiske lågkrukker fundet på loppemarked for 30,- stk. Står på mit kontor.
Man ved nogen gange ikke selv hvordan noget startede, andre gange ved man det. Når jeg f.eks. kan længes efter at se de norske fjorde, fjelde og stavkirker så ved jeg at det stammer fra dengang jeg læste Kristin Lavransdatter. Og blev grebet.
2 kæmpe kinesiske lågkrukker på konsol i vores entre. Elsker dem.
Eller når jeg tænker på et andet favoritsted Firenze, så ved jeg at det var Michelangelo der kaldte på mig.
Potteskjuler med fugle på kirsebærgrene.
Men lige præcis hvordan Østen startede ved jeg ikke, det har på en sær måde altid bare været i mig.
Buddha, Fu-hund og røgelsesholder. Symboler og værdier.
På samme måde er det også mærkeligt at andre dele af verden ikke siger en noget.
Man bliver ikke grebet.
Australien, Mellemøsten, Afrika og Indien er jeg aldrig blevet grebet af for eksempel. Selvom jeg har været der og synes der er smukt.
Beholder lavet af papmache og rispapir af handicappede i Korea. Kunne have købt hele deres produktion på stedet.
Der er meget. Østens mad, kultur, kunst og håndværk, arkitektur, havekunst, det åndelige og spirituelle, lægekunst og traditioner virker tiltrækkende på mig.
Papirruller med håndtegnede tusch motiver fra Korea.
Ensretning, undertrykkelse af borgerrettigheder, demokrati og ytringsfrihed som det kommer til udtryk nogen steder er ikke omfattet af min grebethed.
En dag ved jeg hvad de skønne papirstykker skal bruges til.
Nobody is perfect.
Lampe af papmache og rispapir med håndgjorte koreanske skrifttegn
Intet er perfekt nogen steder på jorden, heller ikke i vores del. Det skal man jo heller ikke gå rundt og bilde sig ind.
Mit smykkeskrin fra Hong Kong - og en vogter af en art.
Sådan er der så meget.
Mange af tingene er dekoreret med både smukt sammensatte farver og former, og er rig på symboler hvoraf jeg kun kender få, men jeg holder af at de er der.
3 små nuttede figurer købt på loppemarked
Kan vel aldrig skade at få energierne til at arbejde lidt for sig.
Der ligger et lille riskorn inde i hver smykkeholder skrevet med mine sønners navne i microskrift. Ifølge traditionen kommer de så aldrig til at mangle mad (velstand). Det er jo en god ting.
Feng shui principperne kan mildne ulykker og fremme god og positiv udvikling.
Min 3-benede frø, der vogter velstanden og rigdommen her i huset
psst...hallo frø, er du gået på pension????