Mit camera driller mig, det fortæller at batteriniveauet er lavt selvom jeg lige har skiftet batterier.
Derfor må jeg ty til gemte billeder i mit fotoalbum! Sådan noget bliver man nødt til nogen gange!
Fandt nogle billeder med gamle fjedre fra sofaer og lænestole, de fleste af fjedrene har stadig de gamle bindinger på, og er yderst pyntelige i deres rustne dragt. De er tilovers fra et kursus jeg tog for et par år siden i møbelpostring.
Jeg har brugt dem flere steder i butikken til dekoration, det egner de sig også godt til.
Og med juletræsfod....
Det eneste billede, der havde LIDT med julen at gøre var denne gamle lysholder som jeg har sat på et stort kinesisk fad, der hænger på væggen i butikken. Disse kæmpestore fade har jeg brugt privat ved flere lejligheder til lagkager og frugt.
Sidst var til sønnens studenterkørsel i haven i juni.
Det var en dejlig sommerdag i haven, her tager de afsted igen til nye forældre-besøg og flere jordbær, kølige drinks og taler.
Jeg har vundet dette formidable armbånd lavet af Eva med bloggen Angel.Pearls. Her kan man virkelig finde årets julegaver til veninder, søstre og døtre.

Eva, tusind tak! - jeg bærer det hele tiden. Fotoet har jeg lånt fra Angel.Pearls, da mit camera ikke fungerer p.t. (håber det er OK. Eva!)
