Ud i det blå

Jeg vidste ikke hvor jeg ville køre hen da jeg startede med toget tidligt igår morges, vidste bare at denne dag var helt min egen og jeg ville gøre hvad der faldt mig ind undervejs.
Tro ikke, at jeg gik og kedede mig derhjemme, eller var blevet træt af min familie og havde smækket døren efter mig. De var skam blevet tilbudt deltagelse, men var nødt til/foretrak at lave noget andet, så dårlig samvittighed var der derfor intet af, da jeg gav min forlystelsessyge frie tøjler og drog ud i det danske sommerland.

Jeg havde en svag forestilling om, at jeg ville til Nord- eller Vestjylland, men blev drevet til Sønderjylland, hvor vi har mange gode ferieminder fra, og jeg fortrød heller ikke mit stop i Vojens, der blev brugt i en genbrugsbutik langt over gennemsnittet, bl.a. til indkøb af gammel Kolding Damask og til hyggelig snak om vask, stivelse og rulning af disse prægtige gamle linneder. Kunne faktisk have købt mig fattig her, men var heldigvis begrænset af at skulle slæbe herlighederne med rundt på den videre færd, der viste sig at skulle blive Gråsten fordi jeg blev sulten og fik lyst til madpakke-frokost i Slotshaven (dog lukket pga kongeligt sommerbesøg), og gåtur til havnen og Gigthospitalet.
På Gråsten Station kunne jeg efter et par gode timer i byen, komme enten mod København eller mod Sønderborg, og valgte selvfølgelig det sidste. Hvilken herlig Nyhavns-stemning på havnepladserne, med kongeskibet Dannebrog flot til kaj foran Sønderborg Slot, og hvilken herlig by i sommervarmen med masser af turister.

Ud-i-det-blå-konceptet kan anbefales dem, der indimellem ønsker sig totalt fri og uafhængig af udefrakommende krav og forventninger i familie-og arbejdslivet, og et kort øjeblik give sig i tilfældighedernes vold. Og nyde nuet.

Arbejds-juli

For crying out loud, jeg arbejder for meget denne juli, og så bliver der jo alt for lidt tid til det sjove. Vi har været på et par een-dages ture til Hansapark og til Dyrehavsbakken (der måtte lokkemidddel til for at få drengene interesserede i familieprojektet), og har haft nogle dejlige stunder. Min gamle mor på 85 var med på Bakken, og fik sit livs første tur i Te-kopperne, hvilket resulterede i at hun bagefter ville hen og takke den måbende "konduktør" med et personligt håndtryk for den dejlige oplevelse. Jeg var mere lettet over, at hendes pacemaker ikke holdt op med at virke.

Mine drenge kan ikke få nok af vilde forlystelser der trækker noget ordentligt G. Er glad for at jeg ikke mere skal tvinges med op i dem, fordi de ikke tør køre alene, men må indrømme at jeg liiige skulle med op i et par stykker alligevel. For at se om jeg stadig kunne holde til det. Det kunne jeg.

Lysthus

Ligesom dem man har på Strandvejen, blot i en lidt mere hjemmelavet og ydmyg version, det skal vi have i vores have, så vi rigtig kan sidde derinde med en kop te og en Jane Austen roman og indimellem lade blikket søge ud over søen og horisonten. Eller en øl, det vil Torben nok foretrække, sammen med et katalog fra Harald Nyborg.