24 januar 2012

Ny webshop og skønne kontraster



Jeg er ved at få lavet mig en ny webshop, og hvis nogen af jer har prøvet det, vil I give mig ret i, at det er en tidkrævende opgave. For mit vedkommende er det 2. gang jeg er i processen med at få lavet en personlig netbutik ud af en råskabelon som tilbydes af flere "netbutiks-udlejere". Det tog mig godt ½ år at gøre den til min butik sidste gang for 4 år siden.
Og det tager tid at vedligeholde den, vedligeholdelse er er stort MUST! Lidt ligesom med en blog, og lidt ligesom udstillingsvinduet i din fysiske butik. Der skal dekoreres om, nye varer skal afløse de "gamle" med passende mellemrum.

Bloggere vil nikke genkendende til at billedernes kvalitet er halvdelen af en given succes, den anden halvdel er opstillingen og emnet. Det gælder på samme måde i webshoppen, og når man ikke er den heldige ejer af et godt camera, må man istedet tage tusindvis af billeder man ikke kan bruge for at finde et par stykker der lige kan gå an.


Handelsbetingelser, fragtomkostninger, betalingsmåder, momsberegning, nyhedsbreve og ordreprocesser er ting der blandt andre løbende skal arbejdes med i nethandel såvel som i almindelig handel. 



Det kræver bevilling fra politiet at handle med antikviteter og brugte varer uanset hvor du gør det, incl. kræmmermarkeder o.l. med mindre der er tale om egne ting fra en oprydning.

Der er således mange ting der skal på plads før du kan begynde at sælge nogetsomhelst.....


Denne dejlige engelske indretningsbog kom en rar mand fra byen og viste mig. Han synes jeg skulle se den fordi det dels er en fin bog, og dels at hans søn og svigerdatters lejlighed i København var fotograferet til bogen.
Og så syntes både han og hans børn at min butik var meget i samme stil som bogens! Hvor blev jeg glad for den ros!



Men bogen er LANGT fra en sammenligning med noget i min butik, og det siger jeg ikke af falsk beskedenhed!
De folk er dygtige.


Her er for eksempel et foto fra deres køkken. Læg mærke til spisebordet, stolen, det åbne skab med stabler af lækkert, gammelt porcelæn. 



Og læg så mærke til 3. hylde fra oven. Her står 2 krinolinedamer  (Meissen porcelæn?) på et fad og taler med hinanden.
Hyg dig med denne skønne kontrast og detalje resten af dagen!

15 januar 2012

Kommentar bøvl?

Hvor godt at blive gjort opmærksom på, at der dels er andre der har problemer med at kommentere på visse blogge, og at der er noget man kan gøre ved det som blogejer.
Ja, faktisk er man den eneste der kan ændre på det!
For det er frustrerende ikke at kunne komme af med sine kommentarer på blogvenners indlæg, tænk hvis de troede man havde glemt dem!
AnnaMaria med bloggen Ett Rött Monogram nævnte problemet med Bloggers nye kommentarfunktion og henviste til bloggen Min plats i solen der har en god guide til hvordan du kan sikre at dine læsere kan kommentere dine indlæg.

Såe...det tænkte jeg at dele en ekstra gang med jer! Jeg har idag fået blanke sider hos Atelje Skogslyckan, Fågel Blå, Nostalgias Verden.



Har vist det før, men bliver aldrig træt af at se på dette foto fra Korean Vogue


Fortsat god søndag, lovelies!
Helle

13 januar 2012

Underværker for en halvsløj blogger

Få ting gør underværker for en halvsløj blogger som blomster og smukke billeder på nettet.
Jeg er sikker på at man bliver lidt mere rask, er det ikke også jeres erfaring kære, søde og gode bloggevenner?

mit eget foto



Lys, flæser og fransk landromatik - her gad jeg godt sidde med min dårlige hals.


Skulle I også være lidt små-syge, kan et besøg på Pinterest således være lige den kur der skal til!!

God weekend
Helle

07 januar 2012

..men juletræet har jeg stående endnu

Julepynten er pakket ned i de behørige kasser og båret i kælderen. Porcelænshundene sidder igen på deres sædvanlige plads på skænken, elsker de 2 små! - og huset begynder at ligne sig selv.


Er jeg mon den eneste, der næsten ikke kan få mig til at smide juletræet ud? Jeg synes nærmest det er synd for vores gran at den skal ud i kulden igen, specielt når den nær aldrig var kommet ind til nogen!
Jeg NYDER at tænde lysene på det hver morgen og hver eftermiddag når det begynder at blive mørkt udenfor.




Mangler faktisk et par kugler på grenene i entreen, men de kan også få lov at blive siddende.
Bare lidt endnu!



Posted by Picasa