26 oktober 2011

Den ægte vare!!

Fik et tip om Urban Outfitters "mormor-serie", som er populær når de helt unge veninder inviterer til teaparty hos hinanden.


Ja.
Det kan jeg godt forstå! 




 
Jeg ville også gerne have en invitation! Ville du ikke?




Men jeg forstår bare ikke hvorfor de ikke køber den ægte vare, det gamle fine romantiske porcelæn som man kan købe i min butik eller på loppemarkederne.


Det er da meget billigere.
Og finere.

 

20 oktober 2011

Gamle bøger + gamle rammer = Kreativt sysleri



Jeg har egentlig slet ikke tid, men psyken kan godt nogen gange kræve at man tager sig tid til noget der giver ro og glæde. Tid er en mangelvare, man synes ikke den slår til og man hører sjældent nogen sige at de slår tiden ihjel med et eller andet gøremål........med mindre man er på plejehjem, der ved jeg at tiden kan være lang mellem måltiderne, mellem aktiviteterne og mellem besøgene fra travle børn og børnebørn.

Når man slår tiden ihjel, slår man egentlig også livet ihjel. Det er underligt, mange løber livet af sig og andre slår livet ihjel. Jeg har ikke lyst til nogen af delene.













Posted by Picasa

16 oktober 2011

Dejlige efterårsdage

Kunne godt have brugt noget af det fine solskinsvejr i sommerferien, men når det nu ikke kunne lade sig gøre vil jeg fryde mig over det nu og nyde hvert sekund af det smukke efterårsscenarie, der udspiller sig for øjnene af een!

                                                                                                    Billederne er Googlet


Jeg er så heldig at have fødselsdag den 16. oktober, det er (næsten) altid skønt vejr ....og efterårsferie!

Håber også I får mulighed for nogle feriedage...
                                                                                                                         

07 oktober 2011

Metalrammer med buet glas

De er blevet populære, disse gamle rammer vi husker fra væggene med familiebilleder hos vores forældre eller bedsteforældre. Dengang syntes man ikke rigtigt det var noget, men man bliver jo klogere med årene...eller hvad?



Jovist bliver man så! Nu kan jeg se det skønne, det dekorative og det nostalgiske i dem! 


  

Jeg legede lidt i en stille stund i butikken, klippede forsiden til et gammelt nodeark så den passede til en af de fine rammer og pimpede den med en blonde.
Nu blev den endnu mere dekorativ synes jeg. 


Ønsker jer nogle dejlige fridage!






Posted by Picasa

03 oktober 2011

Skolæster og slutning på loppe-sæsonen




Der er ikke noget mere dekorativt end gamle skolæster. Var heldig med fundet i weekendens loppemarked.



Var heldig med mange dejlige ting, det var det godt marked..


Fandt også nogle gamle plastic-torsoer med bøjle fra 50érne, sikkert brugt til at udstille undertøj på. Jeg har hængt en fin kjole på den.

Og åhhh, nu er det snart slut med de allerbedste af slagsen: forenings-loppemarkederne som jeg kalder dem!  I ved sportsklubber o.l. der samler ind gennem et helt år og afholder deres årlige loppemarked på græsplænen og i hallen. 




Jeg får altid købt en masse til butikken ( og til mig selv).

Hav en dejlig uge, venner!!


Posted by Picasa