bryllupsdag

Det var ikke et bryllup som nu om stunder, hvor der rask væk bliver spenderet 100.000 kroner. Næh, men det var da et fint bryllup alligevel, syntes vi. Kjolen er en vintage konfirmationskjole fra 40érne (jeg har altid elsket vintage-tøj, også dengang det ikke var comme-il-faut) og vi måtte ud og købe en jakke til min mand fordi han ikke ejede nogen.

Officielle bryllupsbilleder gik vi overhovedet ikke op i, så disse hjemme-fotos fra dagen er alt vi har. Fint med os!

Ny lille cutie-pie

Det går hurtigt i butikken nu, vinduerne må ofte om-arrangeres fordi der er godt gang i salget. Jeg er så glad og taknemmelig over det!.

I weekenden var der endelig et af efterårets første loppemarkeder, og det var et rigtigt godt et af slagsen. Jeg HAR lært lektien, man bliver simpelthen nødt til at stå tidligt op for at komme først frem til sagerne, og selvom man ikke er blæksprutte kan det sagtens lykkes at få neglene under nogle fine ting.

Som for eksempel denne lille elskling af en kiste, med det mest bedårende slidte og hullede betræk! Mens jeg stod og handlede med sælgeren, opdagede jeg at den stod oven på en anden vidunderlig lille kiste/kasse. Den købte jeg også - helt uden betænkningstid!

Faktisk er man helt oppe og køre, når man har gjort den slags gode fund, mon ikke der er flere der kender fænomenet?

Lørdag morgen med kattehalløj

Vågnede kl. 04:30 ved larmen af katteslagsmål i haven, og kom i tanker om at vi ikke gad havde haft midler og evner til at lokke katten indenfor i går aftes. Skyndte mig derfor ned og fik den ind, denne gang var ingen lokkemidler nødvendige (den taber som regel kampen om sit territorium og bliver jaget helt op på terrassen af forskellige, meget brutale intruders), gudskelov i god behold, men væk var min nattesøvn!

Og så kunne jeg jo ligeså godt stå op og tage nogle billeder af mit butiksvindue, som det tager sig ud en stille lørdag morgen. Billederne er taget udenfor vinduet i den skarpe morgensol fra øst, derfor det lidt sjove lys.

(Er Louis Seize stilen ikke bare charmerende?)

Særk fra 1800-tallet

Jeg troede næsten ikke at jeg kunne være så heldig 2 gange!


 

Men det var jeg også denne gang da Åse kontaktede mig vedrørende alt dette gamle linned hun ville sælge ud af, fordi børnene ikke var interesseret i det. Gamle arvestykker fra en meget svunden tid, som jeg er taknemmelig over at være kommet i besiddelse af.

Der var både tøj, duge, lagener og andet linned. Særken jeg viser, er lige til at gå med idag som tunika¨.

Så yndig og feminin!

Gammelt undertøj i Skælskør

Den sidste skoleferiedag tog vi på en kombineret indkøbs- og afslapningstur til Vestsjælland. Egentlig skulle vi have været til Fyn, men morgenoverfarten Tårs/Spodsbjerg var fuldbooket, så vi bestemte os til at køre over Storebæltsbroen istedet for at vente op ad formiddagen med at komme afsted.

På vejen kom jeg til at tænke på Åse, der havde kontaktet mig vedr. salg af en kasse meget gammelt linned, hun havde liggende. Hun bor nær Slagelse og da vi alligevel var i området, tog vi forbi og besøgte det søde ægtepar på deres smukke gård. Der gik således nemt et par timer med snak om det fine arvede linned, og det var grunden til at vi aldrig kom til Fyn! Mere om det senere!

Istedet tog vi til Skælskør for at få noget at spise. Dejlig by ved vandet, fine gamle bevarede bygninger hvoraf et af dem huser Bymuseet med disse skønne vinduesudstillinger!

Den absolut perfekte måde at lokke en kludemutter som mig ind på et museum, altfor ærgerligt at der var lukket!

Mit nye vitrineskab

Gerne vil jeg indrømme at jeg elsker vitrineskabe, så da jeg blev tilbudt at købe et malet vitrineskab slog jeg til med det samme. Uden at have set det!! Jeg mangler hele tiden vitrineskabe i butikken...

Jeg blev ikke skuffet, da jeg så det - kun en smule forundret, for det viste sig at være et skab indrettet som dukkehus, og det havde indeholdt ca. 400 forskellige små dukkehusdele (som jeg ikke så, gudskelov, for jeg havde nok overtrukket min konto og købt hele herligheden!).

I første omgang var min plan at fjerne rumdelingerne til dukkehuset, tapetsere det om og sætte fine muslingardiner i lågerne, men jeg bestemte mig til at lade det være lige præcist så charmerende som det står nu og fylde det med ting, der passer i størrelse og målestok.

Nogle få dukketing kunne jeg godt finde i varelageret, ikke mange.

Forleden solgte jeg den lille rødmalede sykommode, jeg ellers havde lagt alle mine mange blonder og mellemværk i, men så fandt jeg en udmærket plads til noget af det i dukkehusets badeværelse!!


Andre blonder, kraver mm. blev puttet ind i nogle gamle lygteglas, og stillet på et bord så man bedre kan se hvad der er.

Hov, der står jeg jo og fotograferer!

Tilbage til dukke-vitrine-skabet!
Som det ses er der basis for en del skiftende udstillinger i dette fine, gamle skab. Det er iøvrigt ådremalet, hvilket er en gammel teknik hvor man får det til at ligne en bestemt slags træ.