30 september 2009

Vinderne i Septemberkonkurrencen

Idag trak vi vinderne af vores fælles blog-konkurrence. Det blev mit danske lod at foretage trækningen og Agnetas svenske lod at publicere resultatet på hendes Wabi & Sabi blog.

En stor varm tak til alle, der valgte at deltage i vores trans-nordiske projekt, tak for alle fine kommentarer og ikke mindst tak fordi vi nu har fået kendskab til endnu flere fantastiske blogge. Det har været sjovt!



Vinderne har allerede fået besked. Her kommer resultatet:






1. præmien (vintage natkjolen) gik til Åsa fra den charmerende blog Vitt & Välltummat. Den må I aflægge et besøg, hvis I ikke kender den!







2. præmien (romantiske par kopper) gik den flotte blog
Hjärtat Mitt. Den må I endelig også checke ud!

Stort tillykke til vinderne!


29 september 2009

Den hemmelige præmie i konkurrencen





Den hemmelige 2. præmie fra Wabi & Sabi i september-konkurrencen er nu afsløret.
Man kan vinde disse yndige og romantiske kaffekopper!
Vi trækker præmierne d. 30/9


Du kan stadig nå at vinde en vintage natkjole og 2 gamle romantiske kaffekopper hos Wabi & Sabi og Stil og Genbrug


25 september 2009

Jeg er en Brownie





Intet klæder hinanden bedre end vintage Rene Lezard og vintage krokodille. Jeg har noget med brunt, det kan jeg godt selv se. Brunt er formentlig ikke den mest trendy farve...... og dog, jeg påstår at det aldrig går af mode!

Jeg har også noget med firben og krokodille, jeg kan øjne det på lang afstand i diverse kasser og rodebunker på loppemarkederne, og har efterhånden en lille samling. Hvis du synes du genkender dem, så er det rigtigt. Jeg har vist dem før!






Naturligvis er det de gamle tasker, jeg går efter. Nye interesserer mig ikke, især ikke prisen.






Så udsøgt lækre




Burde ikke ligge gemt væk i skabet, de er en dekoration i sig selv





Måske skulle man ovenikøbet bruge dem? Selvfølgelig skal man det!





Har fået en udfordring fra Vitt och välltummat, som går ud på at fortælle 10 ting om mig selv, så her kommer de

Jeg er en sucker for:


1....duften af mine børn, når de ellers gider at lade mig snuse til dem. Ikke tit.
2....farven brun, jeg føler mig godt tilpas i brunt. Mener det klæder mig.
3....smukke ting. Jeg må have noget smukt at se på, ellers fungerer jeg dårligere.
4....salt lakrids
5....alenetid, elsker altid når jeg får muligheden for at være alene i sommerhuset.
6....lange vandreture, drømmer om at gå til Skagen en dag.
7....cykelferier med telt, primus og hele balletten. Ingen her i huset gider tage med
8....renaissancens Italien, San Fransisco og Sydøst-Asien. Elsker at rejse.
9....musik. Tænder på rytmer, aldrig ord
10...nogen, der laver noget dejlig mad til mig. Det kan min mand godt finde på

Husk nu at tilmelde dig konkurrencen hos Wabi & Sabi og på min blog Stil og Genbrug. Du kan vinde en fin vintage natkjole og en hemmelig 2. præmie!!

En god weekend ønsker jeg til jer alle!

21 september 2009

Goodies from Heaven




Sæt dig nu bare tilbage og nyd disse gamle kraver i fineste håndarbejde.

















Alle disse heavenly goodies lå i denne æske. Fra Kirsten, se indlægget her






Og tro mig, der var mange æsker. Viser dem efterhånden, man må have det i små doser, ellers dåner man!



HAR DU TILMELDT dig vores konkurrence på Wabi & Sabi og her på Stil og Genbrug, du kan stadig nå at vinde den fine vintage natkjole og en hemmelig 2. præmie!



20 september 2009

Burde koste en million

Fandt disse gamle Rörstrand tallerkner i mussel-mønster for 2 uger siden på et loppemarked til en meget billig penge.




De er så smukke, nogen af dem er fra midten af 1800-tallet, hvilket jeg fandt ud af ved at gå ind på denne nyttige side
Tilsvarende sider med danske og andre udenlandske porcelænsmærker er også at finde på nettet.


GLEM IKKE vores konkurrence, du kan stadig nå at vinde den fine vintage natkjole og en hemmelig 2. præmie!



18 september 2009

Mere held....


















Dukkestel, jeg har taget billedet meget tæt på. Det er så yndigt!





Gamle bageforme i dukke-format





Mit held vil ingen ende tage. Den dejlige dame, der for nogen tid siden henvendte sig til mig om jeg ville købe noget gammelt linned, hun havde arvet (det gjorde jeg!!) og som jeg fik vist en brøk-del af her på bloggen, har igen henvendt sig til mig.

Ville jeg have nogle sengetæpper og 2 kapper, som hun mente hørte til nogle af de gardiner, jeg fik med sidst? - Jow da, jow da og atter jow da, det ville jeg gerne og hvor var jeg glad for at hun spurgte mig.



Dette var de fine tæpper og kapperne, jeg skulle hente....









Men jeg kom hjem med kassevis af fantastiske ting. For der var lige lidt mere, jeg skulle se på....og tak fordi jeg måtte det, Kirsten!!

Deriblandt de vidunderlige dukketing, på de første billeder, og den gamle dukke som er så smuk at hun kunne være af en anden verden. Lå i en kasse med håndskrevne notater om hvornår den er fra og hvem, der har haft den. Var det ikke bare en nydelse at se det?


Min header er kreeret på et foto af en skuffe-ordner, hvori der lå fine silkeunderkjoler på stribe!

Den så sådan ud (den ene af dem, der var flere)












Jeg vil vise det hele efterhånden, som jeg får det registreret og fotograferet. Det meste kommer til salg i min butik. Det tager lidt tid, når der er så meget.











GLEM IKKE vores konkurrence, du kan stadig nå at vinde den fine vintage natkjole og en hemmelig 2. præmie!



13 september 2009

Vintage fra 50érne




En god søndag til jer og tak for de mange søde kommentarer, jeg får på begge mine blogge. Selvom man får afløb for sin kreative trang, ville blogging være noget ensomt, og i hvert fald mindre tilfredsstillende, uden denne kommunikation og interaktion med læserne.

Ville sådan set bare vise mit seneste fund gjort i Sorø forleden dag.





Jeg SIDDER virkelig i held i øjeblikket, for man falder ikke bare over en 50ér kreation som denne hver dag (læs: ever!)






Den rene og skinbarlige nylon-drøm!!






Og der hørte en jakke til med trekvart lange ærmer.





Prøvede den straks jeg kom hjem. Passede perfekt, ville ikke have den af for jeg blev så smuk af at have den på.

Synes jeg selv!

11 september 2009

Burde købe en lottokupon....

Så heldig jeg er i øjeblikket, burde jeg spille i lotteriet. Igår kom endnu en gevinst, denne gang fra Norge - nærmere betegnet fra den dejlige blog Nostalgia.


Se her hvad jeg kan gå og glæde mig over i weekenden.





De sødeste hjemmelavede grydelapper i vaffelmønster og i en farve, der perfekt matcher mit lysegrønne køkken. Hvor kunne du vide det fra, Nostalgia og hvor kunne du vide, at jeg elsker strikkede og hæklede grydelapper? Jeg køber dem, samler på dem i stakkevis, sælger nogen af dem i butikken. Vild med dem, helt enkelt!





Dette romantiske skilt fulgte også med i pakken, jeg synes bare det er såå fint alle de steder, jeg kan tænke mig at hænge det, men allerfinest på mit svenske birketræskab ved siden af mine balletsko (hvis I husker?).





Der var også servietter og et fint kort med sød hilsen. Tænk alt det fine jeg vandt.
Tusind, mange tak for den flotte gevinst Nostalgia, jeg er rigtig glad for hele!

Rigtig god weekend til dig og til alle mine venner!

08 september 2009

Mellemværk, mellemnavn og gave fra min ven i Sverige





Igår fandt jeg et stykke mellemværk med monogram i Kirkens Korshær på Falster. Det er formentlig den bedst bevarede del af et pudebetræk, hvor resten er klippet fra og smidt ud.




Jeg fandt det interessant af 2 grunde.
For det første er mellemværket usædvanligt smukt i mønstret og sirligt udført for små 100 år siden.

Ikke sandt, er det ikke flot?





For det andet er jeg døbt Helle til fornavn og Pirette til mellemnavn, og dermed råbte det jo til mig om at komme med hjem.


Imorges dumpede så en pakke ind ad brevsprækken. Det var min gevinst fra AnnaMarias udlodning på bloggen Ett Rött Monogram, og den var ventet med spænding.

Ikke fordi jeg ikke vidste hvad præmien var, for det havde hun vist på bloggen, men fordi det er noget andet at have det i hænderne. Gaven var et fine bogstav "H" i sort metal. Pakket fint ind i sort silkepapir og med dette søde kort vedlagt.







Når man lægger det ovenpå det gamle stykke sengetøj, titter både en snip mellemværk og monogrammet H P igennem det store H.






Kontraster. Jeg elsker det.

Er så fint at det kunne bruges til mit logo, måske er det hvad jeg vil gøre med disse 2 fine ting, der samlet udgør så fornem en enhed.

Tusind tak for gaven og for din varme hilsen til mig, AnnaMaria. Jeg nyder altid dine venlige og søde kommentarer, og det er mennesker som dig i blogverdenen der gør det besværet værd at blogge!